Beskrivelse
Liebhaverejendom med 1,6 ha tæt ved Tødsø by
Total moderniseret, fra A-Z, ejendom beliggende i smukke omgivelser i Tødsø. Her er et super godt bud på en moderne og helt tidssvarende ejendom med en god indretning og opført i en lækker materiale- samt byggestil.Vi introducerer Jer for et sted, hvor stuehuset er på 245 m2 i 2 plan og dertil kommer en bygning på 404 m2, hvoraf de 257 m2 bruges til erhverv. Nuværende ejer driver sit tømrerfirma fra adressen og måske du er på udkig efter en rigtig god ejendom, hvor der er mulighed for både at bo og drive firma? Stedet vil også egne sig godt til Jer, som måske har en hobby med dyr, hvor det er nødvendigt at de kan opstaldes og at der er jord til. Her er masser af muligheder og det er helt op til en nye ejer, hvordan de skal bruges.Denne ejendom skal opleves, den er svær at beskrive fyldestgørende. I flæng kan nævnes entré, stort køkken – alrum, stue med udgang til 2 forskellige terrasser – den ene terrasse er overdækket og lavet til grill / loungeområde – den anden er en sol terrasse m. markise og et spa. Ydermere rummer huset et kontor, 2 badeværelser, stort repos, 3 værelser, walk -in closet. Det håndværksmæssige er i top og ejendommen er hele vejen rundt i en overordentlig god kvalitet og stand – så er det en fornøjelse at vise frem og her er meget af det hele både inde og ude.Hele stuehuset er med gulvvarme og opvarmningen er med pille- og fast brændselsfyr, der står ude i udhuset. Udhuset er foruden et stort værksted indrettet med gildesal, køkken, disp. rum, bad, bryggers samt fyrrum. Ydermere er en stor garage.Hele grunden er ca. 1,6 HA og haven er nem at holde samt indhegnet og med et fint opvokset læbælte, som er nogle år gammelt. Bemærk – Økonomisk attraktiv vindmølle kan indgå i handlen….