Tingvej 13, 7620 Lemvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Indflytningsklar ejendom med shelterplads og egen lille skov tæt på Lemvig

Hér er der tale om en fin og overskuelig ejendom som lige er til at flytte ind i. Sælger har siden 2018 moderniseret hele beboelsen, hvorfor indretning og udtryk er absolut moderne og imødekommende lige fra du træder ind i husets entré.
Ejendommen ligger rigtigt fint placeret tæt på Klosterheden, og med udsigt hertil fra huset. Fabjerg by er nærmeste landsby og samtidig har I kun 6 km. til Lemvig. Der er egen lille skov på den store grund, og endvidere en dejlig ugeneret have med nyere shelterplads for den aktive familie som elsker den ro og hygge som udelivet kan give.
Udhus er i fin stand og med mange muligheder i de allerede etablerede rum. Udover den store modernisering siden 2018 er der tidligere sket udskiftning af køkken i 2011 og opsat nyt pillefyr i 2008. Huset er indrettet i to plan hvor kvadratmeterne er udnyttet rigtigt godt i en planløsning, der opfylder mange børnefamiliers ønsker og behov. Heraf stort og lyst køkken alrum i forbindelse med stue, hvor der er god plads til både madlavning, hygge og leg på samme tid. Stuen er opdelt af en new yorker væg med skydelåge, hvor de små børn eksempelvis kan have legerum mens de stadig kan være tæt på forældre i stue og køkken. Eller måske er det mere oplagt for jer at lave et hyggeligt læse- eller tv-rum med loungestole og ro.
I stueplan finder I det største badeværelse med bruseniche, badekar og gulvvarme. Der er i øvrigt gulvvarme i hele stueplan. Rumfordelingen består endvidere af entré, gang, viktualierum, værelse samt walk-in-closet. Fra gangen er der trappeopgang til en rigtig flot 1. sal, hvor der overalt er et godt lys ind i rummene fra tagvinduerne.
Heroppe finder du tre gode værelser, endnu et badeværelse og en stor repos, som et godt samlingspunkt for familien – Helt oplagt hyggestue til de store børn, hvis man vælger at bruge 1. sal til en teenageafdeling. Der er åbent op til kip og en fin detalje i loftet med synlige bjælker.
Fra stue og køkken er der udgang til dejlig flisebelagt og læfyldt terrasse, som helt optimalt vender imod syd. Haven er blot en del af en stor grund, med mange muligheder både ift. det allerede opvoksede skovareal og samtidig god plads til at opfylde alles ønsker – uanset om det er en parklignende have fyldt med farverige blomster og køkkenhave – eller mere som i dag en stor og nem plæne til det aktive udeliv med fodboldbane, trampolin bålplads mv.
Udbygningen ligger i sammenhæng med stuehuset, og denne er som sagt i god stand med mange muligheder for stort værksted eller en pladskrævende hobby.
Et ekstra lille plus for de selvforsynende er det rigtig fine hønsehus med tilhørende håønsegård som er etableret i 2020.

Om du skolemæssigt vil høre under Fabjerg eller Lemvig bestemmer du selv. Men den nærmeste landsby Fabjerg er hyggelig og bestemt attraktiv for børnefamilier da tilbuddene både består af en velfungerende udefriskole samt flere pasningstilbud. Alle kender alle og sammenholdet er stærkt. Byen har bl.a. en udebørnehave, SFO, friskolen og foreningsliv med forskellige tilbud samt Købmand.

I nærheden ligger Klosterheden, der byder på skønne naturoplevelser året rundt, uanset om du er stor eller lille. Der er et utal af løbe-, cykel- og ridestier i området, og i skoven finder du skovlegeplads, hundeskov, shelters mv.

Klosterheden er kendt for sin store bestand af krondyr, men det der rigtig fik den placeret på landkortet var da der blev lukket bævere ud i området. Deres fantastiske bygningsværker vil man kunne opleve flere steder i skoven.

Ring til EDC Lemvig og bestil en uforpligtende fremvisning af denne hyggelige landejendom nær Fabjerg, Klosterheden, Lemvig og Struer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tingvej 13 , 7620 Lemvig1.395.000 kr.6.036 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.525 kr/mdrVilla/LandejendomEnergimærke: DStørrelse: 199 ㎡Grund: 4851 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1975