Beskrivelse
Charmerende og super hyggelig lejlighed med køkken i åben forbindelse med stuen – god planløsning og stort badeværelse
Skal tilværelsen have et friskt pust, så tag med til evigt skønne Amager, hvor singlen eller parret lige nu har chancen for at overtage en alletiders lejlighed. På anden sal af Tingvej 2 ligger en velindrettet og super charmerende bolig med nyere vinduer, og plantegningen er gennemført med et dejligt køkken, i åben forbindelse med den rummelig stue, et lyst værelse og et stort badeværelse med gulvvarme og seperat brus. Kom med indenfor. Køkkenet er af den helt moderne type med stilrene fronter fra HTH, og der er masser af anvendelig opmagasineringsplads i de mange skuffer og skabe. Samtidigt er der vindue, hvilket sikrer ideel udluftning, og rummet er så velindrettet, at der sagtens kan etableres en spiseplads. I den indbydende stue med nydeligt gulv kan den større spisesektion og de bløde møbler få plads, og ved siden af venter værelset til sengen og garderoben. Overfor finder I det utroligt fine badeværelse, hvor der er separat brus i afskærmet med glasbyggesten samt et vindue. En hyggelig gård med masser af frodig, vildtvoksende beplantning giver jer et sted at stille cyklerne, og med dem når I vidt omkring blandt byens mange tilbud. Det er en underdrivelse at sige, at I bosætter jer centralt, for der er snart sagt ikke den ting, I ikke er tæt på. Indkøb klares eksempelvis under 100 meter herfra – Rema 1000 åbner meget snart, under 500 meter til metroen og Amager Centret lige i nærheden. Lidt længere væk ligger Frankrigsgades Svømmehal til de dage, hvor det endnu er for koldt at benytte strandparken, og både Københavns mange butikker, spisesteder og kulturelle tilbud er lige ved hånden. Det samme gør sig gældende for motorvejen til gavn for pendleren….