Beskrivelse
Herlig udsigtsvilla med indendørs pool
Horne er en lille by, der ligger som en forstad til Hirtshals med super tilkørselsforhold bare 2-3 minutter fra E39. Hirtshalsbanen kører forbi lidt vest for byen og gør det enkelt også for børn , at pendle til Hirtshals skole. Der er gode indkøbsmuligheder i Hirtshals og skulle dit shoppe-gen kræve mere, så er der bare 10-15 minutter til Hjørring, som ovenikøbet har masser af kulturelle tilbud. Vil man til stranden, er der bare 5 km til den brede strand ved Tornby.Grunden her ligger højt og åbent, med den flotteste havudsigt ud over byen. Haven er ganske enkel, bestående af en græsplæne med lidt buske i skel. Der er med vilje ikke højere træer, der kan tage udsigten. Huset er bygget i en vinkel, der indrammer den sydvendte og flisebelagte terrasse på tre sider, så der er rigtig gode sol- og læforhold. Mod vejen er der stakit, en lille forhave med et par træer og en dobbelt garage med elektrisk port. Huset ligger for enden af en blind vej, så der er stort set bilfrit.Så kommer vi til boligen. Ud fra billederne er der kun et ord, der dækker: WOW. Her er bare det hele: indendørs swimmingpool, 3 badeværelser, heraf et med badekar og et med sauna. Det sidste ligger i tilknytning til poolen, der naturligvis også har udgang til terrassen – og udsigt mod vest. 3 gode soverum og et master soveværelse med påklædningsværelse, direkte adgang til det ene af badeværelserne – samt udgang til terrassen. Stort køkken/alrum med ovenlysvinduer og ALT i hvidevarer, snehvide låger i højglans, indbygget komfur med emhætte, der kommer op af bordet, når man skal bruge den, indbygget kaffe-/espressomaskine, køkkenø i dobbelt bredde… Spisestue med 12 siddepladser, ovenlys- og panaoramavinduespartier. Hall med stjernehimmel, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, stor stue med brændeovn og adgang til terrassen, hævet udsigtsstue med panoramavinduer mod vest og nord… totalrenoveret i 2011Endelig er der en 35 kvadratmeter stor garage med et 15 kvadratmeter stort værksted.Materialevalget er overalt det bedste, og vi kan kun råde til, at du bestiller en fremvisning for selv at se beliggenheden.NB: Ejerudgifterne er baseret på de foreløbige vurderinger for 2024….