Beskrivelse
Meget skøn 1-plansvilla på lukket vej med udsigt over åbne marker
Rigtig dejligt og velholdt 1-plansvilla med skønneste beliggenhed i Nagelsti – på lukket vej og med udsigt over åbne marker. Ejendommen rummer 153 m2 beboelse og 886 m2 meget velanlagt og skøn have. Ejendommen er opført i gule mursten, nyere energivinduer, opvarmes med fjernvarme og brændeovn. Ejendommen ligger med kort cykelafstand og gangbro til skole (ny Svanemærket skole indvies i 2023), børnehave, indkøb (Guldborgsundcentret) m.m. i Sundby – og få minutters gang til bus. I de 153 m2 beboelse finder du bl.a. dejlig entré / fordelingsgang med garderobeniche og adgang til pænt gæstetoilet. 2 børneværelse og soveværelse – alle med parketgulve og skabe med skydelåger. Rigtig flot flisebadeværelse med gulvvarme, god bruseniche og pænt bademiljø. Pænt og velholdt spisekøkken i flotte elementer, gode hårde hvidevarer og dejlig spiseplads. Bryggers / bagindgang med nyt gulv, gode skabe og stik til vaskesøjle. Meget stor vinkelstue med god plads til både spise- og opholdsafdeling, hvor der bl.a. er brændeovn og skydedørsparti til vestvendt terrasse med udsigt over markerne.Derudover er der 20 m2 muret carport med 17 m2 udhus. Virkelig flot og velholdt have med hyggelige ugeneret terrasser.Ejendommen fremstår yderst velholdt ude som inde – Tingvej 5, Nagelsti er virkelig et besøg værd….