Beskrivelse
Velkommen til Tinkerup Strandvej 18Her finder vi et super dejligt sommerhus på den helt rigtige beliggenhed 250 meter fra vandet og en gåtur fra Gilleleje by. Du ankommer til grunden via Solkrænten, som er en lille sidevej til Strandvejen, hvorfra man igennem havelågen træder ind i en ren eventyr have. Her er masser m2., så man får nærmest følelsen af en park der skråner fra sommerhuset på toppen og ned til det fineste anneks i slutningen af grunden. Rundt om huset er anlagt flere terrasser og man har det skønneste view ud over haven. Morgenterrassen ligger ved indgangen til huset som fører dig ind i en fordelingsgang. Her har man tre gode soveværelser og et stort badeværelse. For enden af gangen føres man ind i stuen, hvorfra man har udgang til aften terrassen. I forlængelse af stuen er der spisebord og til sidst køkkenet, som igen har en fin størrelse. Det vil ikke være en større operation evt. at lægge væggen i køkkenet ned, hvis man gerne vil have det mere åbent og i fællesskab med stuen. Tilbage i fordelingsgangen finder man en sidste dør, som man ikke rigtig tænker over ved første øjekast. Men åbner du døren føres du ned til den fedeste kælder med masser af plads, kalmarbrædder på væggene og bare en vild stemning. Her er også et ekstra rum, som nemt kunne laves til et ekstra badeværelser, vinkælder eller hvad man ellers kunne finde på. Dette hus har bare det hele. Træder du ud på terrassen ved stuen, har du som sagt en skøn udsigt over haven, som består af masser af smukke træer og bærbuske. Nede i bunden af haven ligger der det oprindelige hus, som egentlig lå der hvor hovedhuset ligger nu. Men da de norske specialister kom og skulle bygge hovedhuset, som er topkvalitet og isoleret til -40 grader, så besluttede ejeren at rulle det lille hus ned i enden af haven, hvor det ligger nu. I annekset er en lille stue, et lille soveværelse og et lille køkken med indlagt vand. Det er super hyggeligt, men trænger lige til en opfriskning. Går du ud af haven er du 3 min. gang fra stranden og kysthusene, hvor der er café, legeplads og meget andet. Herfra er du en rask gåtur langs Gilbjergstien ca. 20 min. gang fra Gilleleje by, som byder på masser af liv, butikker, restauranter og hvad du ellers har brug for året rundt. Lyder dette, som noget for dig, så ring på 4830 1900 også laver vi en sikker fremvisning – Vi glæder os….