Tippen 18, 9493 Saltum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Et enestående tilbud til dig, der ønsker en fritidsbolig midt i en uforstyrret natur

Et enestående tilbud til dig, der ønsker en fritidsbolig midt i en uforstyrret natur RealMæglerne Blokhus byder velkommen indenfor i dette skønne sommerhus. Skulderne sænker sig automatisk, når du kører ind af den lange indkørsel, nærmest udformet som en allé og du kan virkelig mærke at ferien er startet. På en 5000 kvadratmeter stor, absolut uforstyrret naturgrund, der grænser op til et stort fredet naturareal ved Saltum Strand, finder du denne unikke perle af et klassisk, autentisk bjælkehus. Huset er velindrettet og hyggeligt med smukke møbler, originale plankevægge og højt til loftet, hvor de bærende bjælker er synlige. Selve sommerhuset består af to gode værelser, et badeværelse samt et dejligt køkken/alrum i forbindelse med stuen. Endvidere har sælger fået opført et anneks, som er godkendt til beboelse, hvor der ligeledes er vandtilslutning, samt en lukket garage. Huset er familieejet og har aldrig været handlet eller lejet ud. Det er en sjælden mulighed for den kræsne naturelsker.Huset er placeret aldeles ugeneret bagest på grunden, langt fra vejen. Grunden er harmonisk med sin bevoksning af grantræer, græs og lyngtæpper. På grunden er et rigt og imponerende dyreliv, hvor man dagligt kan møde rådyr, fasaner, egern og harer, som trygt og ugeneret færdes der. Dyreveksler fører fra det fredede område og på kryds og tværs på grunden.Fra huset er der vidstrakt udsyn så langt øjet rækker, og det store fredede areal opleves, som om det er en del af grunden. Her kan man finde den fredede vilde orkide Bakkegøgelilje. Der er den perfekte ro fra hverdagens stress med læ for vinden, lyden af havets brusen, græshoppernes musik og en mangfoldighed af fuglestemmer. Det er er en usædvanlig oase i et ellers tæt bebygget sommerhusområde, og den tilbyder uendelige muligheder for eventyrlystne i alle aldre, der vil gå på opdagelse og udforske naturen.Fra grunden er der direkte adgang til en sti, der er forbundet med et vidt forgrenet stisystem. Den aktive familie finder her helt ideelle muligheder for et aktivt og varieret friluftsliv med gåture, løbeture cykling eller mtb.Huset er det ideelle samlingspunkt for familien, og på kølige efterårsdage giver brændeovnen en velgørende varme. Efter en gåtur langs havet er der intet som at sidde i brændeovnens varme med en kop varm kakao.Fra terrassen kan man nyde himlen horisonten rundt, hvad enten aftenhimlen farves rød af solnedgangen, eller den dybsorte nat uforstyrret af lys åbner stjernehimlens svimlende, betagende dybder. Det er helt sikkert et sommerhus som man ikke kun bør nyde gennem billeder, men skal opleves i virkeligheden. Bestil allerede i dag en fremvisning på tlf. 72 119 114…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tippen 18, 9493 Saltum1.995.000 kr.38.365 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.077 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 59 ㎡Grund: 5003 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1973