Beskrivelse
Ejendom beliggende ved Sindal med 11,5 HA jord
Naturskøn landejendom med plads til hestehold.Velkommen til Tislumvej 162 – en naturskøn landejendom kun 7 min. kørsel fra Sindal. Ejendommen breder sig over 11,5 hektar jord, hvoraf ca. 5,9 hektar er fredskovsareal. Her er der masser af plads til udfoldelse, hvad enten du drømmer om hestehold, hobbyaktiviteter eller blot at nyde de smukke omgivelser. Her får du 223 kvm bolig og i alt 619 kvm udhus. For hesteentusiasten er ejendommen ideel med gode græsfolde, slået stier gennem fredskoven og mulighed for at indrette den 221 kvm store lade til hestebokse. Hertil er et 91 kvm værksted/garage, samt et 168 kvm maskinhus, der giver rig mulighed for opbevaring og hobbyprojekter. Ud over det, er der en fin carport med plads til to biler i forlængelse af udhusStuehuset byder på 223 kvm fordelt på to plan. I stueplan har man entre, gæstetoilet, badeværelse, køkken, stue, samt et af husets værelser. Stueplanen rummer desuden en elegant dagligstue, som med lethed kan omdannes til et ekstra værelse efter behov. Fra både dagligstue og køkken er der udgang til en lys udestue, som er perfekt til afslapning og hyggestunder året rundt. Fra entreen er der opgang til førstesalen, som byder på to værelser, som kan anvendes til børneværelser, gæsteværelser eller kontor. Derudover er der et stort opholdsrum, som kan fungere som en ekstra stue, lege- eller hobbyrum. Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser.Med den store grund, de mange bygninger og den smukke natur lige uden for døren, får du her en unik mulighed for at skabe dit drømmehjem. En landejendom der SKAL opleves!Kontakt os i dag på tlf. 72 119 114 for en fremvisning og oplev selv alt, hvad denne fantastiske ejendom har at byde på….