Tisvilde Lundevej 17 og 19, 3220 Tisvildeleje

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

MØLLEHUSET – SKØNT BELIGGENDE I TISVILDE LUNDE MED HISTORISK SÆRPRÆG OG TO SELVSTÆNDIGE MATRIKLER

Velkommen til – sommerhuset byder på 110 kvadratmeter med en rød tråd fordelt på to gode stuer, spisestue, kontor, køkken, værelsesafdeling på førstesalen med 3 gode værelser, badeværelse, indgangsparti og trappeløb. Endvidere kælder på 16 kvadratmeter.Den hyggelige og autentiske charme er intakt. I stueetagen finder du en lys spisestue med direkte adgang til køkkenet og udgang til grunden. Godt og velfungerende køkken med praktisk fadebur. 2 stuer en-suite og karnapstue. Fra stuerne giver de mange vinduespartier et godt lysindfald og kig ud til den skønne naturgrund. Smuk entre, hvor trappen til første salen er placeret. På førstesalen er der to store regulære soveværelser og et mindre værelse. Møllehuset hedder dette unikke sted, da området er kendt for Tibirke Lunde Mølle, der fungerede som savmølle. I Lundende på hjørnet af Møllevej og Tisvildelundevej, ligger det historiske Møllehus. Ejendommen, der er opført i 1875, fremstår flot og præsentabel i sin byggestil. Fin facade, flotte vinduespartier, snedkerlavede døre med fine detaljer og udskæringer.Annekset, også kendt som Lille Møllehus, byder på 85 kvadratmeter. Køkken, spisestue, stue, to store soveværelser på første salen og entré. Annekset er placeret på sin egen selvstændige matrikel, hvilket giver mange muligheder. Annekset er opført i 1889 og har en masse fine og originale detaljer. Charmerende stråtag og yndig i sin byggestil.Grundene er sammenlagt 2.124 kvadratmeter og er skøn, kuperet og vild. Området er kendetegnet ved de skønne naturgrunde, gamle træer, grusveje og en helt særlige atmosfære.Topbeliggende i naturskønt område i det eftertragtede “Lundene”. Kort gåtur fra Tisvilde Hegn, Sandflugtsmonumentet og samtidig kun en kort cykeltur fra de skønne badestrande og livet i Tisvilde med butikker, restaurant- og cafémiljøet, gallerier, m.v. Ligeledes i kort køreafstand på indkøbs- og transportmuligheder som Tisvildeleje Station.Velkommen til Tisvilde Lundevej 17 og 19 – begge med historisk særpræg og mange muligheder!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tisvilde Lundevej 17 og 19 , 3220 Tisvildeleje6.200.000 kr.31.795 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.548 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 195 ㎡Grund: 2124 ㎡Antal værelser: 10Opført i: 1887