Beskrivelse
Moderniseret stationsbygning på fremragende naturgrund
En naturrig oase i fredelige omgivelser og en fantastisk ejendom med en spændende historie er præcis, hvad man kan forvente på Tjæreby Stationsvej 10. Helt ugeneret står ejendommen midt i naturen på egen grund. Foruden opvoksede træer og gammel beplantning er haven anlagt med indbydende udemiljøer og aktivitetsmuligheder, som særligt børnefamilien vil elske. Ligeledes er den solide ejendom fra 1892 af en særlig støbning, hvor tidssvarende faciliteter er forenet med sjælfulde detaljer i de lyse, højloftede rum. I tråd med grunden er beliggenheden kendetegnet af naturskønne egne og landlig idyl. Samtidig er der cykelsti til Skælskør, hvor alskens fornødenheder er til rådighed.Kvalitet fra fortidenFra Skælskør skal man ganske få kilometer østpå, før man drejer ind til venstre efter Tjæreby Forsamlingshus og til venstre igen, hvorefter en smuk støbejernsport slår tonen an til den herlige bolig. Herefter kommer ejendommen til syne i forlængelse af gårdspladsen og en muret garagebygning, der er udført i samme stil. Bygningerne besidder i den grad historisk islæt, og man kan forestille sig, at der engang har færdes rejsende på dette sted. De lyse murstensfacader er udført i flot forbandt, og vældige vinduer med buede overstykker og sprosser bidrager også til det klassiske, kvalitetsbetonede udtryk. Hovedhuset er imidlertid blevet grundigt renoveret, senest i løbet af 2005-2010 og med tilføjelse af køkkenet i omtrent 2020. Endelig er ejendommen udstyret med både solceller og jordvarme.Moderne bolig med detaljerigdomDen daværende stationsbygning er et lige dele elegant og solidt bygningsværk, der emmer af kvalitet og herskabelighed i kombination med en moderne, lys beboelse. Inden døre er der ekstraordinært højt til loftet, og flere steder ser man stukrosetter og høje, profilerede vægpaneler. To stuer ligger i forlængelse af hinanden samt er forenet med køkkenet, hvilket skaber en masse rummelighed og forstærker lysindfaldet fra vinduespartierne. Dernæst er der et gæstetoilet og et bryggers i stueetagen. Førstesalen er afsat til fire værelser og et badeværelse, hvor loftet, der går til kip, blotlægger ejendommens bjælkekonstruktion. Ydermere kan man udnytte tre disponible rum i kælderen. Der er også et anneks samt et udhus til haveredskaber og to opbevaringsrum i tilknytning til garagen.Natur i havenSiden 2021 har man opgraderet haven. Syd og vest om huset er der terrasser af både sten og træ, hvor solens stråler når ned fra morgen til aften. En stor udespa er integreret med træterrassen, og der er også en udebruser. Orangeriet med muret fundament er endnu et luksuriøst element i haven, og det fungerer som opholdssted hele året såvel som væksthus. Derudover er der anlagt en køkkenhave samt indrettet en shelterplads og et bålsted. Grundens aflange karakter og skovbevoksningen, der indrammer den, skaber en helt særlig fornemmelse og indbyder til gåture ned gennem terrænet. På gåturen kan man opleve dyrelivet, og særligt fugle, heriblandt havørne, glenter og spætter, slår deres folder her.Liebhaver…