Beskrivelse
I et højtbeliggende kvarter i Risskov møder I denne flotte, hvide, fuldmurede, arkitekttegnede villa, hvorfra I får udsigt til vandet og skoven. Her kan I se frem til et hyggeligt hjem med kvalitetsløsninger og en god planløsning fordelt over 2 etager. Dertil kommer en stor, solrig tagterrasse i 1. sals højde. Beliggenhedens trumfkort er naturligvis nærheden til vandet og skoven, som I kan spadsere til fra hjemmet på 3-4 minutter. I kan ligeledes gå eller cykle til Aarhus C gennem skoven eller langs vandet, og der er heller ikke langt til hverken Letbanen eller busstoppestedet. Endelig finder I både indkøb, skole og daginstitution i en radius af halvanden kilometer. Indenfor hersker en lys og indbydende stemning, og I ankommer som det første til en lys entré, der fører videre til køkken/alrum, hvor børnene kan sætte sig med lektielæsningen ved spisebordet, således at I hurtigt kan hjælpe til, samtidigt med I tryller ved kogepladen. Fra alrummet er der endvidere udgang til overdækket terrasse og have. Etagen byder også på 2 gode værelser – det ene med udgang til haven – samt nydeligt badeværelse.På 1. salen finder I en rummelig stue, hvorfra udsigten over bugten kan nydes, endnu en stue, hævet et par trin og med udgang til stor altan/tagterrasse med den smukke udsigt. I finder også et fint badeværelse med både brus og kar, samt et soveværelse med walk-in. Fra soveværelser er der udgang til altan ud mod de store, gamle træer, der pryder nordsiden af ejendommen. På 1. salen finder I også et mindre værelse, der er oplagt til arbejdsværelse. På grunden findes også en stor dobbeltgarage med plads til familiens vognpark.Føler I jer fristet? Så ring for en fremvisning….