Beskrivelse
Rummelig villa med skønt view!
OMRÅDE: Villaen har en attraktiv placering med gåafstand via byens stisystemer til daginstitutioner samt skole fra 0.- 9. klasse. Østbirk er kendt for sit velfungerende idrætsliv, hvor byens to haller, fitnesscenter, tennisbaner, skydebane samt kunstgræsbane byder på en lang række fritidsaktiviteter for hele familien. Der er netop etableret nyt stort lægehus i byen, hvor der desuden også findes god variation af forskellige dagligdags indkøbsmuligheder (SuperBrugsen, Netto, bager, apotek, pizzaria m.m.) samt tandlæge praksis. Alt dette er inden for gåafstand fra villaen. Der er blot 10 min. kørsel til motorvej E45 og ca. 15 min. til hhv. Horsens, Ry og Skanderborg, mens der er blot ca. 30 min. kørsel til Aarhus, Silkeborg og Vejle.BOLIGEN: Her får man en veldisponeret villa, hvor der virkelig er tænkt over tingene. Der er genvex og gulvvarme i hele huset, separat børne-og voksenafdeling og et super lækkert køkken/alrum i åben forbindelse med stuen, som virkelig fremstår rummelig, lys og indbydende med de skrå akustiklofter, store vinduespartier og egetræs trægulve. Det er tydeligt, at her ikke er sparet på noget og man får virkelig en villa ud over det sædvanlige. Det kommer også til udtryk når man i haven og fra den sydvestvendte terrasse kan spejde ud over horisonten og Østbirk by. Tilhørende boligen nem have med plads til sjov og leg. Derudover nyanlagt terrasse mod øst og endnu en terrasse (overdækket) mod sydvest, som indbyder til masser af hygge med familie og venner. Til biler og opbevaring er stor dobbelt carport og rummelig garage. INDRETNING: Man bydes velkommen i entréen, som fordeler til huset alrum og børneafdeling. Børneafdelingen byder på 2 gode værelser og eget badeværelse. Fra alrummet adgang til endnu et værelse, som med fordel kunne bruges som kontor. Køkken/alrum og stue er i åben forbindelse og her fra udgang til have og terrasse på begge sider af huset. Fra stuen adgang til forældreafdeling med soveværelse og endnu et badeværelse. Til slut rummeligt bryggers med indgang nr. 2….