Beskrivelse
215 M2 PREMINUM LEJLIGHED PÅ TOPPEN AF RISSKOV
Det er en mere end almindeligt attraktiv bolig, I kan overtage nøglerne til her på Tjørnevej 6A i eftertragtede Risskov. Ikke alene bosætter I jer med udsigt til vandet, I får også rolige, rummelige udeomgivelser og en tilsvarende magelig lejlighed, der har plads til familielivet. Selve ejendommen er opført i 1930, men det ses ingen steder i den sømløse indretning, som er minutiøst gennemgået og opdateret i 2019, hvor en totalrenovering fandt sted. Et varmt velkommen indenfor i jeres nye hjem. Inden I finder opslagsværket med synonymer for lækker, wauw og alt derimellem frem, så lad os kaste et blik på de omgivelser, der snart vil berige jeres hverdag. Løbeskoene kan luftes i skoven, som ligger lige bag boligen og under 100 meter væk, og ganger I den distance med fire, så står I med tæerne plantet i vandet ved Risskov Strandpark. Hvis vinterbader står på ønskelisten, har I muligheden nærved ved Den Permanente, og der er alt, hvad I måtte drømme om i det populære kvarter. Det gælder dagtilbud, indkøb, bager, Risskov Skole og meget mere, og skulle I alligevel mangle noget, springer I blot på cyklen langs vandet til Aarhus bymidte. Netop nærheden til Aarhus gør også matriklen attraktiv for pendlere, der både kan benytte Aarhus H eller motorvejen, som ligger i overskuelig rækkevidde. Det er dog først og fremmest livsnyderen med hang til en evig smuk, foranderlig udsigt, der vil falde for lejligheden. Her er plads til tilværelsen i de smukke, moderne og overordentligt lyse rammer, hvor I blandt andet finder et Kvanum-køkken med hårde hvidevarer fra Miele. Køkkenet er i åben forbindelse med alrum og stue, hvilket sikrer et optimalt rumforløb, og markante vinduespartier samt pæne gulve løber med opmærksomheden. Herfra kan den store sydøstvende flisebeklagte terrasse tilgås, med sin betagende udsigt til fælleshave med havet i baggrunden.Sænk dog bare skulderne, for vedligeholdelse heraf varetages af ejerforeningen ligesom vinduespudsning også er en selvfølge. Forældrebasen udgøres af et stort soveværelse med eget walk-in-closet, og dertil kommer et nydeligt badeværelse med brus, dobbelt håndvask og plads til vaskesøjlen, mens det hele afrundes af yderligere to værelser med fine skabsløsninger. Bemærk også det mindre, disponible rum til opmagasinering. Ejerforeningen har herudover forskønnet opgangsareal med kunst samt etableret nydeligt skur til cykler mm….