Beskrivelse
Totalrenoveret sommerhus med kig til vandet!
Nu udbydes denne indflytningsklare fritidsbolig til salg på To-Bjerg 60, Tuse Næs, hvor du får muligheden for at opleve ro, komfort og naturnære omgivelser. Boligen er gennemgribende renoveret i 2023 og har et elegant, moderne udtryk, hvor store vinduespartier åbner hjemmet op mod naturen. Køkkenalrummet samler boligen og byder på udsigt over åbne marker og kig til fjorden. Der er gode værelser, et enkelt indrettet badeværelse samt et stort bryggers, som nemt kan omdannes til ekstra værelse. Udenfor finder du flere skønne terrasser, hvor du kan nyde solen eller trække dig tilbage i skyggen, alt efter humør og behov.