Beskrivelse
Dejlig, lys etplansvilla med børnevenlig beliggenhed i Hasle
På Tofteløkken 6 i Hasle finder I denne dejlige etplansvilla, som har en god beliggenhed og en familievenlig planløsning. Her får I nemlig 163 kvm med fire værelser, et badeværelse, et bryggers og et spisekøkken med adgang til den store vinkelstue. Grunden på 828 kvm giver jer hyggelige rammer til udendørslivet.I bosætter jer på en lukket vej, hvilket skaber rolige og børnevenlige omgivelser, og ganske tæt på har I en legeplads, som de små vil blive meget glade for sammen med nabolagets børn. Hasle har alt, hvad I skal bruge i hverdagen, og inden for gåafstand finder I dagtilbud, fodboldbaner og indkøbsmuligheder. Skole kan nås på en kort cykeltur, og det samme gør sig gældende for hallen, havnen og stranden. Villaen fra 1977 præsenterer sig med gule mursten, hvor hoveddørene blev udskiftet i 2023, og samme år blev terrassen renoveret. Der blev skiftet gulve i 2018, og overalt i hjemmet oplever I en lys og indbydende stemning. Via entréen kommer I til en fordelingsgang, som fører til tre af værelserne samt badeværelset, som er udført med hvide fliser og et rummeligt bruseområde. I den modsatte ende af hjemmet har I køkkenet, som præsenterer sig pænt med lyse fronter og god plads til både madlavning og samvær omkring spisebordet. Via franske døre når I stuen, som har et skønt lysindfald fra syd, øst og vest samt en charmerende brændeovn. Endelig har I det rummelige bryggers med egen indgang og det fjerde værelse med integrerede skabsløsninger, som er oplagt til forældrene. Fra stuen er der udgang til en sydvendt fliseterrasse, hvor I kan nyde solen hele dagen. Derudover får I en stor, nem græsplæne med masser af plads til leg, og fortil er der en carport med et skur i forlængelse….