Beskrivelse
UNIK VILLA PÅ STOR GRUND I ELLINGE
Masser af plads både inde og ude, udsigt til en fredet eng med heste samt et badekar på løvefødder er bare noget af det, der følger med denne helt unikke villa i landsbyen Ellinge. Den rummer let to familier med sine 310 m2. Et stort fællesrum danner sammen med to køkken-alrum udgangspunktet for rumfordelingen, og I kan dertil lægge hele seks værelser og to badeværelser. Ude er grunden på 1.069 m2 og har både garage, anneks og et orangeri.Bygningens elementer er fra 1988, og som den står i dag rummer den to boliger. Væggene kan flyttes efter ønske, og ingen af dem er bærende. Det giver jer en meget fleksibel bolig, som eksempelvis kan indrettes til flere generationer. Desuden kan det forventes at boligen kan opnå flexbolig status.Bolig Et rummer tre dejlige værelser samt et funktionelt køkken og stue ud i ét. Der er desuden et toilet, et bruserum og et aflukke rum til en vaskesøjle. Bolig To rummer ligeledes tre værelser. Dertil er et kvalitetskøkken, alrum og en stue slået sammen til et stort rum, mens toilettet og et superlækkert badeværelse er placeret side om side.I 2017 blev der lagt nyt gulv i Bolig Et, mens en del af Bolig To fik nyt gulv i 2021. Af husets andre elementer kan nævnes ovenlysvinduer samt gulvvarme visse steder.Ejendommen ligger for enden af en lukket villavej, og byen er omkranset af åbne marker. Villumstrup Å løber blot 70 meter fra grunden, så I får naturen helt tæt på. Til Ferritslev er der knap fem minutters bilkørsel, og her findes alt hvad I har brug for i hverdagen: daginstitution, skole og flere gode supermarkeder. Trækker det pulserende liv i Odense, tager det under en halv time i bil til bymidten, der byder på spændende butikker, kulinariske spisesteder og kulturelle oplevelser.Kom forbi og hør mere om denne villas mange muligheder. Kontakt os for en fremvisning….