Toftevej 16, 7840 Højslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot moderniseret – næsten fra A-Z
– Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.

Åbent hus med tilmeldingskrav 14/3 – klik på billede –

Virkelig dejlig familievilla – gennemgribende moderniseret, og tilmed en attraktiv beliggenhed lige op ad skolens spille-/legeområder, så her har dine børn særligt store arealer at boltre sig på samt sikre sti-systemer til både børnehave og skole. Villavejen ender blindt, og dette hus ligger for enden.
Området byder på alt det nødvendige i indkøb, idræt, børnepasning og togstation mellem Skive-Viborg.
Tilhørende grund på 850 m², udlagt som plæne med nedgravet trampolin m.m., virkelig stort, flisebelagt terrasseareal mod sydvest – afgrænset med hegn. Forhave med bred, flisebelagt gang til godt overdækket område i forbindelse med indgang og et dejligt, isoleret udhus på 21 m². Herudover garage af træ på 24 m².

Villaen er gennemgribende moderniseret i perioden 2018/2019 med bl.a. nyt tag – herunder konstruktion, tagrender, isolering m.m. Plastvinduer med energiglas, gulvvarme i nyt bryggers, LED belysning m/dæmpning, nyt el med en tavle forberedt til opladning af bil. Filt på vægge, Troldtekt lofter, køkkenalrum og bryggers. Opvarmning er fjernvarme.

Indrettet med lækkert bryggers med teknik og installationer i flot skabsløsning, vaske/tørre er hævet i praktisk arbejdshøjde og inventar med vasketøjssortering.
Åbent gangareal mod det lækre køkkenalrum fra Tvis, som har alt i integrerede hvidevarer, lofthængt emfang og quooker vandhane. Køkkenet er udført med køkken-ø og naturligvis det samme inventarvalg for en flot helhed.
Køkkenalrum med rigelig plads til langbord og gæster; ligger i åben forbindelse til stueafsnit – det store, skønne rum er perfekt til familie-samvær på tværs af forskellige aktiviteter. Rummet har udgang til den store terrasse samt adgang til værelse og toilet (potentielt bad, idet tidl. entre kan inddrages – mangler slutarbejde).
En bred og god fordelingsgang giver adgang til yderligere 3 soveværelser, lyst badeværelse og et depot/walk-in, som evt. kan tillægges badeværelset, hvis man ønsker et større.

Virkelig en superdejlig og familievenlig villa – energiforbruget er lavt, og du har en særdeles børnevenlig placering. Denne villa bør opleves ved selvsyn!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Toftevej 16 , 7840 Højslev1.795.000 kr.9.983 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.619 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 169 ㎡Grund: 850 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1967