Beskrivelse
Indflytningsklar villa midt i Hornslet
Er du på jagt efter en indflytningsklar bolig i en overkommelig prisklasse og endda midt i Hornslet? Denne bolig er flot renoveret, så den i dag fremstår i en moderne stil og klar til at flytte direkte ind i. Husets facade er renoveret og efterisoleret med 100 mm, og ligeledes blev der lagt nyt tag i 2021. Forhaven er indrettet således at den er nem at holde, og der er gjort plads til parkering i den flisebelagte indkørsel. Der er ligeledes fin mulighed for at indrette forhaven med et lille cafesæt, så morgensolen kan nydes til fulde. Boligen rummet et dejligt åbent miljø med rummelig entré/fordelingsgang og et flot badeværelse fra 2015 i tidløst design. Badeværelset i lyse nuancer er med både spabad og bruser. I boligen finder du ligeledes et nydeligt Vordingborg-køkken fra 2012 i åben forbindelse med en dejlig rummelig stue. Fra stuen er der udgang til en stor isoleret havestue med adgang til den sydvendte have. Fra fordelingsgangen kommer du ind i stort lækkert soveværelse med walk-in garderobe, et stort værelse og et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og plads til opbevaring. Her er i køkken/alrum, stue, gang og soveværelse et flot askeparketgulv, og alle rum virker lyse og indbydende. Udenfor finder du en lille garage og en dejlig lukket have med flere gode terrasser og hyggekroge, så du altid kan finde en plads i solen. Denne fine villa er beliggende i gå-afstand til både indkøb og offentlig transport. Leder du efter en bolig, hvor alt er klar til indflytning, så ring og få en fremvisning. ; …