Beskrivelse
Særdeles nydeligt sommerhus i Nr. Lyngby, beliggende i et rolig naturskønt område. Fra huset er der ca.10 minutters gang til stranden, hvor den flotte, men også barske natur kan nydes, et skønt syn både vinter og sommer. Sommerhuset er placeret på en dejlig stor og lukket grund med beplantning, således at I er helt privat i haven og på terrasserne. Her kan i trygt lade børnene eller familiens hund løbe frit rundt at lege. Er vennerne med er der ligeledes plads til en god fodboldkamp. Ved indkørsel til sommerhuset fornemmer i allerede et hus, hvor der er tænkt over bygningen og detaljerne. Huset er opført i 2005, fremstår velholdt og lyst med gode værelser og opholdsrum.I træder ind i entréen, hvor der er god plads til sko, overtøj osv., ligeledes skabe til opbevaring. Herfra er adgang til to af husets værelser, et med dobbelt seng og skabsplads, samt et andet værelse, hvor der er en køjeseng. Endvidere fordeler huset sig med et godt badeværelse, hvor der er bruseniche, toilet, vask, samt vaskemaskine og tørretumbler. Fortsætter I videre kommer I til stort åbent alrum, der rummer nydeligt køkken i lyse materialer, her er alt hvad I behøver for at kunne sammensætte en god sommer menu til de lange aftener på terrassen. Hertil er god spiseplads, samt lys og venlig stue, hvor det store vinduesparti skaber et fantastisk rum. I stuen er der brændeovn, hvilket fungere som en god varmekilde. – Og så er der jo ikke noget hyggeligere end at tænde op i brændeovnen en kold efterårsdag og ligge sig på sofaen med en god kop kaffe og se vinden og regnen ruske uden for. Fra stuen fordeler sig det sidste store værelse med dobbelt seng og god skabsplads, samt husets store luksuriøse badeværelse, her er nemlig toilet, vask, bruseniche, spa og ikke mindst sauna. Huset opvarmes af brændeovn og gulvvarme. Der er gulvvarme i køkkenet gangen stuen og i badeværelserne. Der er installeret en luft til vand varmepumpeTil huset hører disponibel rum samt udhus, hvor der er god plads til opbevaring af diverse. Lyder dette sommerhus som noget for jer, så kontakt os allerede i dag. tlf. 72 119 114 Området:Nr. Lyngby er et lille hyggeligt og populært sommerhusområde nær kysten mellem Løkken og Lønstrup. Nr. Lyngby byder på dejlig og storslåede natur ved Vesterhavet. Den 9 km lange strand er en fin sandstrand med Blåt flag, og er velegnet til solbadning og sandsportsaktiviteter. Vesterhavet er særdeles velegnet til badning, surfing og vandsportsaktiviteter. Det naturskønne område indbyder til vandre- eller rideture i terrænet eller på stranden. Rideheste udlejes i området. Bilkørsel er tilladt på hele stranden. Ved nedkørslen til stranden er der en flot solnedgangsplads. Nr. Lyngby er kendt for sine 30-40 meter høje klinter, hvilket giver ideelle muligheder for paragliding og drageflyvning. Derudover finder man også Fishermans Rest, som er en stemningsfyldt engelsk pub i Nr. Lyngby, hvor man både kan få lækker mad, høre livemusik og nyde en øl fra det store udvalg af udenlandske øl. Kun et par km fra Nr. Lyngby ligger Family Farm Fun Park, hvor man kan klappe og fodre de tamme husdyr, ride på ponyer og meget mere. Få km fra Nr. Lyngby kan man opleve Rubjerg Knude, som er en 90 m høj bakkeø, der menes at være skabt af indlandsisen under den sidste istid, og Rubjerg Knude Fyr, som er et delvist tilsandet fyr. Feriebyen Løkken ligger kun 5 km fra Nr. Lyngby. Her er der gallerier, kunstbutikker, arbejdende bolsjekogeri og lyststøberi, gamle, charmerende fiskerhuse, et utal af butikker, cafeer og restauranter samt et livligt natteliv…