Beskrivelse
Fantastisk landejendom med panoramaudsigt over den kommende Søborg Sø
Velkommen til en helt unik landejendom, beliggende på en bakke med fabelagtigt udsigt over den kommende Søborg sø og velegnet til flere generationer eller hyggelig B&B. Her kan reelt udspille sig et billede, hvor man nyder swimmingpoolens kølige vand, på en varm sommerdag, og samtidig se familien hygge sig på ridebanen med søkig i baggrunden. Det må vist kaldes livskvalitet. Ejendommen har et jordtilliggende på 42.542 kvm., som ligger godt fordelt rundt om ejendommen. Stort set fra hele grunden vil der være udsigt til den kommende sø, hvilket virkelig øger kvaliteten af placeringen uanset om vi taler om ridebanen, marker, haven eller selve ejendommen. Lige fra man ankommer opleves den hyggeligste stemning både inde og ude. Man træder fra den fine gårdsplads ind i huset, som byder på i alt 368 kvm. bolig, herunder smuk indgangshall, stort spisekøkken og stuer en suite. Herudover findes 4 gode soveværelser (flere med walk-in), 3 badeværelser og et skønt stort bryggers. Generelt er indretningen smart tænkt. Fra bryggerset kan man træde ind i en mellemgang som binder de 368 kvm. bolig sammen med de 289 kvm. erhvervsareal. Dele af erhvervsarealet er indrettet som en separat bolig med 3 værelser, 1 badeværelse, 1 toilet og stort køkken/alrum, som også har udsigt til den kommende Søborg Sø. Inden selve den separate bolig findes et stort værksted og tre hestebokse, som altså med denne indretning, kan tilgås fra begge boliger uafhængigt af hinanden. Haven rundt om ejendommen har gode terrasser i både øst, syd og vest og inviterer til familieliv og hygge afsluttet med et lille gæsteanneks med egen lille sø. På denne ejendom er der altså fokus på beboelse i lækre rammer og hvor man nemt kan indrette sig med flere generationer. Ejendommen sælges for Freja Ejendomme, Statens Ejendomsselskab….