Beskrivelse
Sommerhuset med masser udendørsareal
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/4 – klik på billede –
Drømmer du om et sommerhus med plads til hele familien?
Så er Tofthøjvej 8 lige noget for dig! Sommerhuset byder på et skønt rummeligt køkken i hvide nuancer med adgang til en hyggelig, flisebelagt udestue, hvor du kan nyde aftensmaden.
Sommerhuset har to soveværelser, et lille indbydende værelse med trægulv samt et stort og lyst soveværelse med direkte adgang til terrassen. Endvidere er der også et gennemgangsværelse/kontor samt et flisebelagt badeværelse med en bruseniche.
I stuen vil du opleve en lys atmosfære takket være det store vinduesparti og en hyggelig brændeovn. Der er også en varmepumpe, så du kan holde varmen på kolde dage og aftener.
Fra stuen er der udgang til hyggelig udestue/overdækket terrasse og videre udgang til terrasse og den store have.
På grunden finder du også en praktisk og anvendelig anneksbygning, der er ideel som overnatningssted til gæster eller som ekstra opbevaringsplads. Udover annekset byder grunden på diverse udhuse, hvor der er plads til opbevaring samt haveredskaber. Endvidere en garage hvor bilen kan holde i tørvejr.
Orø er en dejlig ø med stilhed og charme. Her er hyggelige cafeer, god Dagli Brugs, økologi, boder ved vejen, loppemarked, gårdsalg, kunsthåndværk og smukke vandre stier hele øen rundt. Herudover er der et fantastisk dyreliv og mulighed for godt fiskeri.
Nem adgang med kun 5 minutters færgefart med trækfærgen fra Hammer Bakker (sejler 3 gange i timen) – eller med Holbæk færgen, hvor du går i land lige midt i centrum af byen.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os i dag for at planlægge en fremvisning….