Beskrivelse
Ved en rolig vej i landsbyen Frørup, finder du denne velindrettede og rummelige gulstensvilla med 1. sal, udestue, integreret udhus/hobbyrum samt en ældre trægarage. Villaen er beliggende lige midt i Frørup – mellem Svendborg og Nyborg – med 10 min. kørsel til Nyborg og vandet. Ca. 1,5 km. fra huset finder du 4kløverskolen (til og med 6 kl.), integreret børnehave/vuggestue, det lokale pengeinstitut og fritidsfaciliteter (den aktive Tårup Idrætsforening). Og i Ørbæk, mindre end 4 km. væk, er der gode indkøbsmuligheder, så der er ikke langt til hverdagens fornødenheder. Endvidere er der cykelsti til både Ørbæk og faciliteterne ved skole og idrætsforening. Lige overfor huset ligger et grønt fællesareal, hvor beboerne kan mødes på kryds og tværs af alle aldre. Nogen har køkkenhave, ligesom der er et shelter til fri afbenyttelse.Her er også nem adgang til området mange smukke naturoplevelser og en rask cykeltur på 20-25 min., så er du klar til at hoppe i Storebælts blå bølger.Den centrale beliggenhed i landet, er optimal for familiens pendlere. I Nyborg er der både togstop og flere muligheder for at komme på motorvejen. Det tager 12 min. i bilen. Og Odense når du på kun en halv time.Boligen indeholder: Dejlig, rummelig entré med trappe til husets 1. sal, bryggers med naturgasfyr og vaskefaciliteter, et mindre badeværelse med brus, et soveværelse med skabsvæg, et separat køkken med adgang til husets store vinkelstue. Her vil det være oplagt at åbne op mod stuen – eller en del af den – i forbindelse med renovering af køkkenet. Fra stuen er der udgang til en dejlig udestue.I tilbygningen er der nu indrettet et stort alrum/multirum e.l. Her vil nemt kunne indrettes et ekstra værelse, såfremt familiens behov kræver dette. Og der vil stadig være plads til et multirum. Her finder du også husets hobbyrum og et udhus.På 1. sal er der repos, toilet, værelse og soveværelse. Soveværelset har udgang til en sydvendt og overdækket svalegang – med en fin udsigt over fællesarealet, de åbne marker og kirkespiret i Svindinge i horisonten. Værelset er så stor, at der her er plads til 2 værelser.Udenfor på den 973 kvm. store grund, er der forhave og en flisebelagt indkørsel. Bag huset og helt ugeneret, finder du ejendommens have, der primært har været anvendt til køkkenhave.Lyder denne velindrettede bolig og de dejlige, landlige omgivelser, som noget der kan udgøre rammerne om jeres nye hjem. Så kontakt os endelig og bestil en fremvisning….