Beskrivelse
Moderne og indflytningsklar 3V’er ved havnen i Randers NØ
Leder du efter et hjem, hvor du ikke behøver at løfte en finger? Så bør du se nærmere på denne indflytningsklare ejerlejlighed på Toldbodgade 16. Boligen ligger i et byggeri fra 2005, og du kan se frem til moderne bekvemmeligheder såsom elevator, store opgange og dørtelefon, der sikrer nem tilgængelighed for seniorer og kørestolsbrugere. Det elegante køkken har integrerede hvidevarer bag grebsfrie elementer, og den praktiske U-form giver dig kig ud til det åbne opholdsrum, der snildt kan rumme både spisesektion og sofagruppe. De to værelser har indbyggede skabe, og i det pæne badeværelse er der bruseniche og vaskefaciliteter.Solen kan nydes på vinkelaltanen med udsigt til Randers Fjord, og til lejligheden hører et depotrum samt egen parkeringsplads. Du bosætter dig i Randers hyggelige havnemiljø i gåafstand fra centrum og alt, hvad byen rummer af indkøb, shopping, kultur, offentlig transport og spisesteder….