Beskrivelse
KØBENHAVN K – ENGELSK RÆKKEHUS MED UDSIGT TIL HAVNEN
Helt unik stor københavnerbolig i 2. række fra havnefronten med udsigt over havneløbet til Holmen, få min. gang fra Amalienborg, Amaliehaven, Kastellet og Toldboden. Et af de klassiske eftertragtede “Engelske Rækkehuse” med et etageareal på i alt 389 m2 fordelt på 5 etager, heraf de 83 m2 i underetagen. Rækkehuset er et enderækkehus beliggende som det nordligste og der er adgang til ejendommen via den hyggelige lukkede fælles ankomstvej med privat parkeringsplads.
Smuk original jerntrappe med 4 trin fører til indgangsparti med hoveddør og entre med trappe til alle husets etager henholdsvis den høje underetage /kælderetage, der oprindeligt har været køkkenetage, nu indrettet med disponible rum, tidligere anvendt som arkitekttegnestue og toilet. Fra underetagen er der udgang til lille have mod Toldbodgade.
I stueetagen, herreværelse / bibliotek og stor stue, på 1. sal stort køkken/alrum med dobbelte døre til stor spisestue, på 2. sal, 3 soveværelser, badeværelse og toilet. I tagetagen, 2 værelser.
I de store højloftede stuer er der høje vinduespartier med et smukt lysindfald og der er mod øst er en fin udsigt mellem de smukke pakhuse overfor, over haven til Holmen. En helt unik klassisk original københavnerbolig, der har været i samme families eje siden 1965. Ejendommen er velholdt, bl.a. med nyere naturskifertag. Dog må modernisering påregnes.
Ejendommen er fredet og dermed fritaget for grundskyld, ligesom der er mulighed for tilskud til vedligehold….