Beskrivelse
Årstidernes skiften kan følges fra første parket i denne villa, hvor haven nærmest smelter sammen med markerne. Blandt nogle af højdepunkterne kan også nævnes de mange gode kvadratmeter fordelt over stueplan, første sal og den yderst anvendelige kælder, ligesom I fra adressen er tæt på alle byens tilbud. Hvad end I opholder jer inde eller ude, har I en fantastisk udsigt over de åbne marker, der bølger så smukt. Det bliver en sand nydelse, at sidde i haven og skue ud over vidderne, ligesom I om morgenen kan beundre solen, der langsomt står op bag landskabet. Haven indbyder til afslapning og leg og er nem at holde, da den primært er anlagt med græsplæne. Ejendommen breder sig over 230 kvadratmeter i halvandet plan, og dertil kommer yderligere 80 kvadratmeter i kælderen. Køkkenet er rummeligt, så her kan I arrangere et spisebord til morgenkaffen og de hurtige hverdagsretter, mens et endnu større middagsbord placeres i den tilstødende stue, hvor de komfortable møbler også finder plads. Derudover indeholder etagen to værelser og et badeværelse samt en stue som kan tilgås via kælderen. På førstesalen har I yderligere tre værelser og et badeværelse, og tager I turen ned i kælderen, ankommer I til et vaskerum og fire anvendelige, disponible rum. Skolebørnene sendes trygt af sted mod Ugerløse Skole, ligesom de mindste hurtigt afleveres i daginstitutionen til fods. Indkøbene klares også på rekordtid, og byen har både et friluftsbad samt en aktiv og velfungerende idrætsforening. Endelig bosætter I jer centralt i forhold til Tølløse, Holbæk, Ringsted, Sorø og Slagelse.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….