Beskrivelse
Charmerende 1-planhus i attraktivt område
Velkommen til Tolnevej 4 i Aalborg Øst – et charmerende 1-planshus med god mulighed for at sætte sit eget præg. Udendørsarealet byder på en lukket og ugeneret have, hvor der findes en god vestvendt terrasse. Her kan aftensolen nydes i fulde drag. Derudover er der etableret en velanlagt indkørsel med en dertilhørende garage med el port. Indretningen byder en utrolig god planløsning. Du bliver budt velkommen i en rummelig entré, der giver adgang til en fordelingsgang samt husets gæstetoilet. Herfra kan du bevæge dig ned i husets værelsesafdeling, hvor du finder tre gode værelser og et soveværelse. Værelserne har en rigtig god størrelse, og kan samtidig prale af, at have et dejligt lysindfald. I værelsesafdelingen findes også huset badeværelse, som står originalt, men rigtig velholdt. Gennemgående i størstedelen af huset findes et yderst velholdt kvalitets fletparketgulv, som står originalt fra 70´erne. Stuen har en utrolig god størrelse, hvor kun fantasien sætter grænser for indretningen. Herfra har du udgang til den vestvendte terrasse. Køkkenet står originalt, og er i åben forbindelse med husets bryggers, der med fordel kan benyttes som den primære indgang i de travle hverdage. Huset er beliggende i rolige omgivelser på en blind villavej i Aalborg Øst. Fra huset har du kort afstand til alle hverdagens behov, heriblandt dagtilbud, skole og indkøbsmuligheder. Området byder på gode stisystemer rundt til byens faciliteter, hvilket gør det nemt og trygt for børnene at færdes i området. Aalborg centrums mange fristelser findes blot få kilometer fra huset….