Beskrivelse
Attraktivt 1-plans rækkehus fra 2017!
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/1 – klik på billede –
Spændende et-plans rækkehus med central beliggenhed i Hvalsø og opvarmet med billig fjernvarme og der er gulvvarme overalt. Ejendommen er bygget i 2017, og er topmoderne i forhold til udtryk og udstyr. Rækkehuskvarteret er opført i klassiske gule sten og sort tegltag.
Beliggende centralt i Hvalsø – tæt ved alle byens tilbud. Hvalsø er en by i udvikling med bl.a. attraktiv folkeskole, institutioner, mange forskelligartede idrætsfaciliteter, rigt kulturliv og masser af indkøbsmuligheder i form af flere supermarkeder, butikstorv mv. Der er også biograf og cafè. Endvidere tæt ved Hvalsø station, hvorfra man kan nå København H på kun. 40-43 min. Der er smuk natur i og omkring byen, hvor bl.a. Bistrup skovene er et besøg værd, hvis man trænger til en afstressende gå- eller løbetur. Der forefindes også en badesø i Bidstrup Skovene.
Ejendommen indeholder: Kombineret entré og bryggers med god plads og vaskesøjle. Stor køkken/alrum- og vinkelstue i ét. Her er loft-til-kip med akustik plader. I køkkenet er der god skabs- og arbejdsplads samt fuld udstyret med hvidevarer. Godt værelse. Stort forældresoveværelse med indgang til badeværelse. Badeværelset er med god bruseniche, vægophængt toilet samt med dekorative fliser. Der er skøn sydvendt have, hvor sommeraftenerne kan nydes til fulde. Haven er primært med fliseterrasse. Endvidere er der tilhørende udhus samt carport til ejendommen.
En super god begynderbolig- såvel som det er velegnet til seniorparret der ønsker at drosle ned størrelsesmæssigt….