Beskrivelse
OMRÅDET Radiorækkerne er yderst attraktivt placeret lige ved Islands Brygge, fra huset er der kun en kort gåtur til de mange hyggelige cafeer samt ikke mindst Havnebadet Islands Brygge. Endelig er der meget kort afstand til Metroen, naturen på Amager Fælled, Københavns Universitet samt broen til Fisketorvet. Det hele bare ca. 2,5 km fra Rådhuspladsen, så hvis du vil bo yderst centralt bliver det ikke meget bedre.RÆKKEHUSET Radiorækkerne blev opført i 2013-2014 i gedigne kvaliteter, husene har fjernvarme, facaden er mursten samt tagpap på taget. Vinduerne er i hårdt træ hvilket står flot til facaderne. Rækkehuset har et praktisk skur ved indgangen, samt en skøn nem og privat sydvendt have. Bemærk A2010 energimærke, hvilket sikrer et lavt varmeforbrug. Endvidere er der fælles legepladser til børnene samt P-licens til fælles P-plads. I Radiorækkerne er der rig mulighed for social aktivitet med de andre børnefamilier, idet der hvert år arrangeres juletræstænding, fastelavn og meget andet. INDRETNING Entre med skab og adgang til flot gæstetoilet, lækkert rummeligt køkken alrum med HTH køkken, praktisk køkkenø samt meget god plads til spisebordet, endvidere er der over spisebordet akkustikplader i loftet. Fra alrummet er der udgang til den hyggelige have med terrasse, hele stueplanet har flot klinkegulv med varme. På 1. salen er der en hyggelig stue, samt rummeligt værelse med karnap og indbygget skabsvæg. På 2. salen er der flot badeværelse med bruseniche samt vaskesølje, hyggeligt værelse med karnap samt et rummeligt værelse med indbygget skabsvæg….