Beskrivelse
Familievenligt rækkehus med skønne terrasser og attraktiv beliggenhed i Tuse
Velkommen til Tuse – her får I et rækkehus på 99 m² opført i 2022 med 3 værelser og et badeværelse, på en grund på 187 m². Boligen egner sig perfekt til børnefamilien eller jer, der ønsker gode rammer til både hverdag og fritid. Planløsningen er gennemtænkt med et stort, åbent køkkenalrum, hvor både madlavning, måltider og afslapning samles – her er højt til loftet og skønt lysindfald. Her er tillige direkte adgang til den sydøstvendte terrasse, der byder på sol både morgen og eftermiddag.De tre regulære værelser giver fleksibel indretning til familie, hobby eller hjemmearbejde, og badeværelset ligger praktisk ved entréen – nemt for både familie og gæster. I får desuden adgang til et disponibelt rum til opbevaring af f.eks. cykler og udendørsudstyr, så hverdagslogistikken glider let. Udvendigt findes også en god vestvendt terrasse hvor den sene aftensol kan nydes samt udsigten rundt i området. Den er også god til skygge de varme sommerdage.Huset varmes op af en luft til vand varmepumpe og her er gulvvarme i hele boligen.I Tuse bor I tæt på indkøb, skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter, og områdets stisystem gør det trygt for børn at færdes. Her er gode netværksmuligheder og fællesaktiviteter, mens Holbæk kun ligger få kilometer væk, så pendling og fritidsliv kan nemt kombineres.Boligen er en del af et aktivt lokalsamfund med grønne fællesarealer og legepladser, og I får optimale rammer for både afslapning og socialt samvær.


