Tøndervej 8, 6580 Vamdrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lyst, velisoleret og renoveret hus med synlige spær ovenpå

Et spændende lille hus fra 1918 med masser af charme, som blev grundigt renoveret i 2014 med blandt andet nye tagplader, døre og vinduer. Det er også blevet isoleret, og de originale spær er blotlagt ovenpå. I kan se frem til store vinduespartier, så lysindfaldet er markant i stuen, der ligger i åben forbindelse med køkkenet. Der er ligeledes soveværelse, badeværelse og bryggers i stueplan. Ovenpå er der et stort og supercharmerende rum med gavlvinduer, fritlagte bjælker og en sydvestvendt altan, som eventuelt kan deles op to rum, hvis I har brug for flere rum. Ellers er det også skønt at benytte rummet, akkurat som det er. Der er bestilt fjernvarme, som er planlagt til installation i 2023.

Haven er lige at gå til. Bagtil er her især plæne og en pæn terrasse. Desuden er haven godt afgrænset af grønne planter og frugttræer ud til en lille å og marklandskabet. Foran er der god plads på grunden til to biler eller andre køretøjer, så I ikke behøver holde på vejen. Desuden er der mulighed for at nyde udelivet, den friske luft og sollyset fra den sydvendte altan på første sal.

I kommer til at bo i den sydlige del af Vamdrup i et kvarter med venligt naboskab. Beliggenheden er god med blot 1,3 kilometer til indkøbsmuligheder i ABC Lavpris og derfra nem adgang til Vamdrups øvrige tilbud som bager, apotek og lægehus plus øvrige butikker og togstation. I fritiden kan I benytte de grønne områder og skønne vandrestier. Her er også tennisbaner, svømmehal og Arena Syd inden kort afstand….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tøndervej 8 , 6580 Vamdrup995.000 kr.9.149 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.709 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 102 ㎡Grund: 465 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1918