Beskrivelse
GENNEMFØRT OG DETALJERIG FAMILIEVILLA MED SUBLIM ADRESSE
Nu kan I erhverve nøglerne til Tønnesvej 34 – en voluminøs og gedigen familievilla, der byder på en imponerende detaljerigdom, og som samtidig ligger i et utrolig populært kvarter.Adressen er hjemsted for en stilren villa fra 1939, som står med en førstesal, der er bygget indenfor de seneste år – førstesalen er tegnet og opført med respekt for ejendommens oprindelige arkitektur; et eksempel på én af de mange gennemtænkte detaljer er, at man har valgt en sort beklædning på førstesalen som en direkte parallel til de sorte karme om vinduerne i stueplan samt de sorte zinktagrender i høj kvalitet.Huset råder over 221 etagemeter, og det er renoveret fra A-Z med nye faldstammer, nyt VVS, nyt el (alt indfræset i væggene) samt originale detaljer såsom de oprindelige fyrretræsgulve i stueplanet. I stueetagen byder planløsningen på en rummelig entré, tre værelser, et renoveret badeværelse og et helt fantastisk opholdsrum med store vinduer samt to udgange til en henholdsvis syd- og vestvendt terrasse. Her i opholdsrummet er der god plads til spise- og dagligstue, og kvalitetskøkkenet er af mærket Kolon, som er kendt for kombinationen af sine slidstærke materialer og eksklusive designs.Førstesalen er opført med fokus på at udnytte enhver kvadratmeter til fulde, og derfor venter der bl.a. to brugbare hemse, hvoraf den ene har indbygget trappe, der hives ned, så den ikke stjæler plads i rummet. Etagen har gulvvarme inddelt i tre zoner, og I får derfor mulighed for at etablere flere forskellige rum, hvis I ønsker det – lige nu venter her nemlig bare ét stort leverum (med køkken) samt endnu et flot badeværelse. Førstesalen kan tilmed tilgås separat via vindeltrappen og balkonen, og etagen kan dermed fungere som en separat bolig til fx teenageren, bedsteforældrene eller udlejning.Villaen afrundes med en god, sund og højloftet kælderetage, hvor der er gjort flere tiltag for at sikre et godt og sundt indeklima. Alle vægge er pudset og malet med henblik på at skabe et rustikt udtryk, men også hernede er der kræset for detaljerne med bl.a. indfræset el og vandrør i kobber. Etagen byder på et tredje badeværelse, et bryggers med opbevaringsplads og vaskesøjle, et rum i så flot stand som boligstandard samt et hobbyrum med kontorplads, værksted og walk-in-closet. Vi kan desuden oplyse, at der er gulvvarme på de tre badeværelser samt det ene rum i kælderen.Villaen ligger på en 470 kvm stor matrikel, og den byder på en fantastisk have med plads til store og små familiemedlemmer. Det hele toppes med en eftertragtet beliggenhed, der kombinerer villa-idyl med bylivets goder. Området præges af små, rolige veje, men alligevel ligger Amagerbrogade kun 290 m. fra hoveddøren med butikker, spisesteder og busforbindelser. Der er gode skoler og daginstitutioner i nærområdet, og med adresse på Amager har I strandparken kort mod øst og Amager Fælled en smule mod vest. Dertil kommer hele Indre By 4 km fra hjemmet.Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….