Beskrivelse
På Tønsbergvej 108 i Trekroner ligger dette nydelige rækkehus, hvor I ikke alene har chancen for at erhverve jer en lys og velkomponeret bolig, men også har mulighed for at blive en del af et attraktivt bofællesskab med tilhørende fælleshus og et stærkt sammenhold. Velkommen til.Fra jeres kommende adresse bliver det en smal sag at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Inden for en radius af bare halvanden kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og indkøb, ligesom I er placeret fordelagtigt, når det drejer sig om alt fra idrætsfaciliteter til offentlig transport. Der er cykelstier til snart sagt alt, så det er let at komme rundt, og som prikken over iet er I tæt på fine naturområder.Allerede udefra fremstår rækkehuset med et skarpt udtryk, og det fortsætter, som I træder indendøre. I får i alt 150 kvadratmeter at boltre jer på, og i stueplan centrerer det hele sig omkring den rummelige stue og det pæne køkken-alrum med Svane-køkken. Køkkenet er så sent som i 2023 blevet forsynet med nye hvidevarer. Etagen afrundes af et værelse, et fyrrum, et depot og et gæstetoilet, mens I på overetagen har fornøjelsen af endnu en stue. Denne tilbyder en smuk udsigt til landskabet omkring ejendommen. Førstesalen består yderligere af tre gode værelser samt et badeværelse.Til boligen knytter sig en mindre have. Den er ganske solrig, og hertil kommer de attraktive fællesarealer, som beboerne i foreningen i fællesskab passer. Det helt store trækplaster er imidlertid fælleshuset, som man har fri adgang til. Det er også i fælleshuset, at beboerne tre dage om ugen mødes og spiser aftensmad. Fællesskabets parkeringsplads er ydermere udstyret med flere ladepladser til elbilen.Kontakt os for en fremvisning eller yderligere information….