Beskrivelse
Masser af grund og mere end 200 m2 bolig, er lige hvad der gør Toreby Vestergade 19 et besøg værd, hvis du drømmer om at bo i landlige omgivelser.~Ejendommen har skøn udsigt, stor have, plads til heste og meget mere.~Træder du ind ad den flotte hoveddør, møder du et lyst og luftigt udtryk som er gennemgående i alle 237 m2 bolig. Der er praktiske klinkegulve og trægulve, hvide vægge, lyse lofter og ovenlys i den ene stue. Det samlede indtryk af huset er særdeles lyst og attraktivt. Boligen rummer to stuer, udestue, fire soveværelser, et wc og to badeværelser samt repos, walk-in, køkken og to overdækkede terasser. Hertil har ejendommen også både hestestald og fold, ligesom der er ridebane. Huset er løbende undergået renovering og har blandt andet fået lagt tag, gulve og indlagt fjernvarme.I den ene entré møder du trappen til overetagen, mens den anden entré fører dig til husets største stue, som ligger sammenhængende med køkkenet. I den store stue er der god plads til både familie og gæster, og i køkkenet masser af skabsplads og plads til at lave mad.~Ved siden af køkkenet finder du bryggers, badeværelse og et værelse. Fra stuen kan du bevæge dig ud i den lyse og rummelige udestue og herfra videre ud på en stor overdækket terrasse, med plads til et aktivt udeliv. Her kan du sidde og grille i aftensolen med udsigt over hestefold og have.Fra den anden ende af stuen, fører et gangareal til den øvrige del af husets underetage, hvor du finder endnu et badeværelse, rummelig stue, to værelser og husets anden entré. Også fra denne stue kan du tilgå en stor overdækket terrasse, hvor du kan sidde i solskin gennem dagen, med udsigt over have og sø.~Husets overetage byder på to rummelige værelser – et med indbyggede skabe, walk-in og WC. Her er således mulighed for fri udfoldelse, plads til leg, spil og hygge samt masser af opbevaringsplads.~Ejendommen er ganske vist en landejendom, men ligger alligevel nær et aktivt landsbyliv med godt foreningsliv, købmand og pasningsmuligheder. Du kan således kigge ud på vidderne og samtidig nyde godt naboskab og praktik i hverdagen.~…