Beskrivelse
Velindrettet og centralt beliggende villa med nyt tag
Nybolig byder velkommen til denne centralt beliggende villa på Tørholmsvej 130 i Hjørring. Fra adressen er der gåafstand til både indkøb, skole, idrætsfaciliteter og centrums mange tilbud. Villaen er opført i ét plan i gule sten med delvist mahogni og sortmalede vinduer i træ, hvilket komplimenterer hinanden flot og giver huset et stilfuldt udtryk. Vedligeholdelsesfrit hardieplank på gavlene, toppet med et flot nyt eternittag. Facaden fremstår derfor flot, velholdt og indbydende.Boligarealet strækker sig over 122 kvm. i ét plan, og dertil får I 54 kvm. anvendelig og højloftet kælder, som kan anvendes på samme niveau som den øvrige bolig, da den er i boligstandard.I forbindelse med boligen er der opført en stor garage/overdækning på 52 kvm., hvor der er mulighed for at parkere bilen og samtidig indrette et fint værksted, som også kan anvendes til opbevaring af eksempelvis havemøbler og haveredskaber.Når I ankommer til boligen er der adgang via indkørsel fra Færøvej, som er en lukket vej. I bliver budt velkommen indenfor i boligen via entré, ligesom der også er adgang til boligen via bryggers i kælderplan. Stueplan er indrettet med tre værelser, to badeværelser, hvor det ene er renoveret i 2015 i flot stil, samt en stor, hyggelig vinkelstue med åbent til et lyst og indbydende køkken. En brændeovn centralt i stuen skaber lune og hygge på de kolde dage, mens der kan rykkes ud på den sydvendte terrasse på de lune dage. Terrassen er afskærmet og I kan opholde jer helt uforstyrret her.Kælderplan byder på et par disponible rum, som kan indrettes som værelse og kontor. Dertil en sauna, som for nuværende er indrettet som vinrum samt teknikrum og bryggers med god plads til vaskefaciliteter.Alt i alt en indbydende og indflytningsklar bolig, som står klar til at danne rammerne omkring en ny ejers hverdag….