Beskrivelse
Hyggelig lejlighed på 125 etagemeter
125 etagemeter lejlighed i charmerende ejendom beliggende på en rolig villavej i Hellerup, men samtidig i kort afstand til Hellerup Station, skoler og institutioner. Ligeledes findes Strandvejens mange butikker, indkøbsmuligheder og spisesteder tæt på. Ejendommen er i god stand med bl.a. rødt tegltag~ra 2011. Lejligheden er fordelt på to etager med 93 m² på første sal samt meget anvendelig 2. sal i alt på 32 m², 2. salen er endnu ikke godkendt til beboelse. Lejligheden fremstår lys, har pæne trægulve og fyldningsdøre. Indgangspartiet deles med stueetagen, herfra er der en trappe til førstesalen. Lejligheden indeholder tre store stuer en suite, stuerne er adskilt af dobbelte døre. Den midterste stue fungerer som køkkenalrum. Køkkenet er lyst, indbydende og funktionelt og er åben til stue med charmerende buet karnap som giver rummet et smukt lysindfald på alle årstider og en god udsigt over nabolagets haver og tage. Der er mulighed for fleksibel indretning af stuerne til fx børne- soveværelse eller kontor. Herudover rummeligt soveværelse og pænt badeværelse med kar. Anden salen byder på to store rum i forlængelse af hinanden, hvor af det ene er meget anvendeligt, og det andet er brugbart som fx walk-in-closet. Kælderen indeholder stort opbevaringsrum, fælles vaskerum med egne maskiner samt fællesrum. Til lejligheden hører hyggelig og privat vestvendt have, der byder på en stor stenterrasse, en velholdt græsplæne, samt et rummeligt 48 m² stort udhus, der tilbyder mange anvendelsesmuligheder. Parkering i indkørslen deles med stueetagen….