Torkilstrup Huse 26, 4863 Eskilstrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Torkilstrup Huse 26, Topmoderne hesteejendom, 4863 Eskilstrup

Søger du en unik ejendom på landet med mulighed for heste- og husdyrhold, god udenomsplads og med marker, engarealer og skoven i baghaven, så læs med her !

Denne fantastisk skønne ejendom er beliggende i et helt unikt og naturskønt område på Midt-/Nordfalster, tæt på Ovstrup skov og Hannenov skov med stisystemer til rideture i skovene lige uden for ejendommen. Uanset hvor på ejendommen, du befinder dig, fornemmer du den naturskønne beliggenhed, hvor du enten har udsigt til sansehave med Ølands brud, hestene på folden eller flotte åbne marker så langt øjet rækker. Skolebussen til Eskilstrup Skole holder lige ude foran døren og Virket golfklub og det flotte Skørringe Gods, ligger kun få km væk.

Ejendommen er oprindelig opført i 1877, men har i 2015/2016 gennemgået en gennemgribende total renovering af professionelle håndværkere i samarbejde med lokal arkitekt, med bl.a. nyt tag, vinduer, installationer, badeværelser, topisolering m.m. Det betyder, at der er anvendt kvalitetsmaterialer og at tingene er gjort “ordentligt”. Hensynet til den skønne udsigt og beliggenhed er på fineste vis indtænkt i plantegningen, hvor de store vinduer mod haven indrammer den smukke udsigt.

Boligen har et samlet boligareal på 124 kvm, idet der dog er mulighed for udnyttelse af 1 salen som er forberedt hertil. Herudover dejlig sommerudestue samt pæne udhusbygninger på ialt 143 kvm med bl.a. værksted / dejlig isoleret rytterstue samt 55 kvm depot / læskur med rondel til foder.

Endvidere carport med indbygget udhus og udestue nr 2 på ialt 45 kvm. Hele herligheden ligger på en 1.769 kvm grund med mulighed for leje af 1,7 HA jord omkring boligen, som nuværende ejere p.t. lejer til deres heste, til yderst fornuftig leje..

Nuværende ejer har pt. heste gående (Skovriderne.dk), hvor de tilbyder guidede ture på Islandske heste, men stedet kan let anvendes til andre formål, da det har stor gårdsplads og godt værksted. Ejendommen opvarmes med nyere luft til vand varmepumpe og indretningen er yders praktisk og funktionel med separate afdelinger.

Du ankommer til den smukke ejendom med flot rødt tegltag, hvor der er rigeligt med plads til at parkere op til flere biler.
Boligen indeh. Lille entre med adgang til det ene af husets 2 dejlige badeværelser med pæne klinker og bruseniche. Lys opholdsstue hvorfra der er adgang til soveværelse med skabe samt kontor / værelse med skabsvæg. Dobbelte franske døre fra stuen til det skønne cremefarvede svensk landkøkken fra IKEA med alle hårde hvidevarer. Herfra adgang til skøn isoleret udestue og stort bryggers med god skabsplads og inst. til vaskemaskine. Stort badeværelse med muret bruseniche, toilet og håndvaske-arrangement (Designa). Fra bryggerset er der adgang til isoleret rytterstue med gulvvarme, som let kan anvendes til værelse. Herfra udgang til værksted og isoleret sadelrum. Stort have areal udlagt til hestefold med foderplads og for enden af haven er anlagt en lille hyggelig lille plads/terrasse….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Torkilstrup Huse 26 , 4863 Eskilstrup1.795.000 kr.10.500 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.392 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: CStørrelse: 124 ㎡Grund: 1769 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1877