Beskrivelse
I et kuperet og naturskønt område mellem Roskilde og Holbæk ligger Tinghøj med sine ca. 7 ha.Tinghøj blev opført i 1921, med et stuehus på 122 kvm samt en staldlænge på 150 kvm med plads til dyr, værksted, garage eller hvad drømmen nu er. Endvidere godt hønsehus samt udhus. Dejlig have med skønne træer, buske og blomster, afdeling med frugttræer samt stor indhegnet urtehave med drivhus. De ca. 7 ha jord ligger i et stykke ved bygningerne. Jorden er udlagt med græs og indhegnet med folde til heste og får. Jorden er smukt kuperet og der er et par vandhuller på grunden, som sammen med den nært beliggende til skov, giver et rigt dyreliv og en godt jagt. Står man ved bygningerne og kigger ud over marken ned mod skoven, man kan opleve de smukkeste solnedgange. Stuehuset er hyggeligt indrettet med entré med trappe til 1 salen, badeværelse, soveværelse samt mindre køkken og en dejlig lys vinkelstue. Fra stuen er der udgang til terrasse og hyggelig udestue. Huset vender helt rigtigt for solen, hvilket gør, at der er godt med sol i stuen, uanset hvornår i dagtimerne I sidder herinde. På 1. salen har sælger i 2022 indrettet to dejlige værelser. Sælger har i 2022 hulmurisoleret stuehuset med papir uld, som har givet en besparelse på varmeregning. Huset opvarmes med oliefyr, der er vand fra Fors og afløb til nedsivningsanlæg. Der er indlagt Fibernet.Så drømmer I om at bo i rolige omgivelser med god plads omkring jer, er her en oplagt mulighed. Der er fra ejendommen nem adgang til motorvejen, og der er omtrent tre kilometer til Kirke Såby, hvor I finder skole, indkøb og dagtilbud, og det tager cirka tyve minutter at køre til Roskilde. Der kører bus forbi ejendommen, som kører til Hvalsø, hvorfra der går tog til København. Denne skønne plet skal opleves – kom og kig….