Beskrivelse
Stort familievenligt hus med god beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/8 – klik på billede –
Der ligger allerede fjernvarme i vejen klar til tilslutning – sælger er villig til at indgå i en dialog omkring betaling.
Denne fine og skønne villa er attraktivt beliggende i den lukkede del af Storager på en stille og lukket børnevenlig vej. Området er kendetegnet ved de mange stisystemer, ligesom der er gå-afstand til såvel Kirkebakke Skolen, flere daginstitutioner, Bredballe Centret med masser af indkøbsmuligheder samt de flotte naturområder ned mod Tirsbæk Slot samtidig med at fjorden nåes med 10 min. gang.
Huset er gennem de senere år fuldstændig modernisert, så det fremstår flot og moderne udvendigt med hvid vandskuret facade, vinduer er løbende udskiftet fra 2010 til træ/aluvinduer ligesom listepaptaget er fra 2010.
Nem anlagt forhave med holdeplads til 2-3 biler, lukket syd/vestvendt baghave med græsplæne og en stor solrig terrasse. Desuden er der redskabsskur samt stort isoleret udhus til værksted, cykler mm.
Indvendigt fremstår huset også tidssvarende og med en god familievenlig indretning:
– moderniseret bryggers/entre med nyt skydelågs skabe hvor der er plads til vaskemaskine/tørretumbler, fryser og varmeinstillation
– viktualierum
– det flotte hvide Designa køkken er fra 2016 hvor der også er blevet åbnet op til….
– den store skønne stue med god plads til såvel spise- som opholdsafdeling – fra stuen er der udgang til den hyggelige terrassse
– moderniseret badeværelse fra 2016 med bruseniche, gulvvarme, væghængt toilet og Designa inventar
– 3 gode værelser
– i tilbygning fra 2008 er der et godt fællesrum – evt. entre
– stort værelse
– forældreafdeling med stort soveværelse med udgang til terrasse samt direkte adgang til stort badeværelse – dog skal køber forvente at badeværelset skal ændres lidt.
Her får du en skøn og velbeliggende bolig med masser af plads med 2 badeværelser og 5 værelser ialt….