Beskrivelse
Charmerende bjælkehus med grønne områder som nabo – Centralt i byen!
Vi kan med stor fornøjelse byde velkommen til denne skønne villa, et Panbo bjælkehus fra 1986 – Her er man nabo til grønne områder og til Jelling golfbane. Boligen smelter harmonisk sammen, med de omkringliggende træer og skaber en unik atmosfære af ro og naturlighed. Med et boligareal på hele 143 kvadratmeter, byder dette hjem på rigelig plads til familien, samtidig med at det emmer af charme og hygge.
Når du træder ind i huset, mødes du af en rummelig entré, der fungerer som centrum for husets værelsesafdeling. Her finder du to lyse værelser samt et stort soveværelse, perfekt til familiens behov. Badeværelset er udstyret med en bruseniche og tilbyder alt det nødvendige i det daglige.
Husets centrale punkt er den åbne forbindelse mellem køkkenet og stuen. Køkkenet er godt udstyret, mens stuen rummer både spiseområde og opholdsområde i ét stort rum. Her er der god plads til familien og til at tage imod gæster. Fra stuen er der direkte adgang til terrassen, hvor man kan nyde sommerdagene i fulde drag.
Et ekstra værelse findes også her med adgang fra stuen – oplagt som kontor eller gæsteværelse afhængigt af dine behov. Huset fremstår generelt flot vedligeholdt og klar til indflytning.
Udendørs venter en privat have fyldt med opvoksede træer, der sikrer privatlivets fred – samtidig med at haven er overskuelig og let at holde. Derudover inkluderer ejendommen en carport samt et praktisk skur. Carporten giver adgang til et rummeligt bryggers samt endnu et værelse – aktuelt anvendt som arbejdsrum men mulighederne er mange.
Beliggende på en rolig lukket villavej får man her fredelige omgivelser samtidig med kort gåafstand til Bredagerskolen – perfekt for børnefamilier! Ejendommen ligger desuden ud mod golfbanen og kort afstand til skoven, hvilket giver mulighed for dejlige gåture. Generelt befinder man sig tæt på bylivet i Jelling, hvor alle hverdagens fornødenheder kan nås hurtigt….