Beskrivelse
Indflytningsklar villa på lukket vænge
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/6 – klik på billede –
Ejendommen ligger på et roligt og lukket vænge i Hovedgård by i kort afstand til byskoven med mulighed for flot natur og lange gåture, hvorfra børnene via stisystemer trygt og sikkert færdes til skole. Stisystemerne fører desuden rundt i hele byen bl.a. til flere børnehaver, dagligvareindkøb samt idrætsanlæg med sportshal og svømmehal.
Desuden byder Hovedgård på flere skovarealer i og omkring byen samt en bekvem afstand til større byer som Horsens, Skanderborg, Odder og Århus.
Boligen, som er opført i 1975, er 128 m2 og rummer et stort, flot køkken med spiseplads i delvis åben forbindelse til husets store stue, hvor der er plads til både sofagruppe og spisebord. Derudover et stort soveværelse med skabsvæg samt yderligere 2 gode værelser, samt et pænt badeværelse i lyse materialer med gulvvarme og separat bruseniche. Desuden stort og indbydende bryggers med plads til vaskesøjle samt god bordplads og gode muligheder for opbevaring.
Villaen er løbende vedligeholdt og moderniseret og generelt optræder den overalt i en virkelig flot og indflytningsklar stand, og det er tydeligt, at der er blevet passet på tingene i årenes løb af de nuværende ejere.
Ejendommen er separatkloakeret og opvarmes med fjernvarme.
Til ejendommen hører en stor og flot have der primært er anlagt i græs, samt en vestvendt fliseterrasse hvor solen kan nydes med grillen tændt. Desuden en stor garage med støbt gulv, hvor der er plads til både bil og opbevaring.
EN INDFLYTNINGSKLAR VILLA PÅ EN GOD BELIGGENHED, SOM VI GLÆDER OS TIL AT VISE FREM FOR DIG!…