Beskrivelse
Charmerende og landlige omgivelser.
Velkommen til Tornbjergvej 30. Huset er opført i 1775 men har senest i 1998 gennemgået en mere gennemgribende renovering/modernisering, hvor der bl.a. er kommet nyt tag på og udnyttelse af 1.salen. Huset står på papiret til 71 m2, men er snarere 120 m2. Til trods for sine landlige omgivelser, er der ikke mere end 1 km til Ejby, der har alle hverdagens fornødenheder: Skole, institutioner, indkøb mv. Haven er hyggelig og ligger fuldstændig ugeneret og perfekt ti forhold til solen. Carport, der pt. er lukket af som garage. I får: Entré. Badeværelse med bruseplads. Soveværelse. Relativ fin stor stue med brændeovn samt udgang til overdækket terrasse. Hyggen er således sikret på de kolde vinterdage samt de lange lune sommeraftener. Køkken med masser af plads til madlavning samt stort spisebord – et oplagt sted for familien at samles eller have gæster. 1.salen består af repos samt to gode soveværelser. Huset er til dig/jer, der ønsker luft omkring jer, bo landligt og hyggeligt. Bemærk at huset er beliggende i landzone, hvorfor der er lav ejendomsskat. Vi glæder os til at vise jer huset, ring for fremvisning allerede i dag….