Beskrivelse
Landsbyskole med 2 klasseværelser, ét til de små elever, ét til de store …
Gadstrup er ikke den største by på verdenskortet, slet ikke. Mange har slet ikke hørt om den. Med små 2.000 indbyggere ligger den bare nogle få kilometer sydøst fra Roskilde, men som de fleste landsbyer i Danmark har Gadstrup også sin egen kirke, skole, supermarked, fritidscenter, ungdomsklub, flere foreninger, organisationer og jernbane med det pudsige navn Lille Syd, som jo bare kaldes Grisen i daglig tale. Og så har Gadstrup sit eget postnummer. Turen til Roskilde tager et kvarters tid i bil, til København er der 40 minutter. Huset på Tornegårdsvej ligger midt i Gadstrup. Det er byens tidligere landsbyskole med 2 skolestuer, ét til de små elever, ét til de store. Sådan var det på landet, da det blev bygget i 1902. Senere blev det til bibliotek, så det er et hus, der har sin helt egen historie i byen. I dag er det en moderne bolig med de smukkeste østvendte sprossevinduer i den tidligere skolestue, der stort set fylder hele facaden. Lys, masser af lys. Her er 193 m2 og en udnyttet tagetage på 62 m2. Grunden er på 1.013 m2 med en have, der ikke kræver grønne fingre. Vestvendt terrasse med sol hele dagen. Små 100 meter fra huset går Skjoldungestien fra vikingetiden. Skjoldsungernes Land er en af Danmarks fem nationalparker. Skjoldungernes Land ligger ved Roskilde Fjord på Midtsjælland og dækker et område på 170 km2. I nationalparken finder man noget af Danmarks fineste natur med Roskilde Fjord i nord og Bidstrup Skovene i syd. Stiens hovedrute strækker sig mellem Roskilde og Hvalsø, og er en vandretur pa? ca. 30 km….
Beskrivelse
Lys og flot renoveret ejendom i Gadstrup
Nu har vi fornøjelsen at udbyde denne skønne villa i hjertet af Gadstrup, og faktisk er det en helt unik mulighed, der byder sig. Her er nemlig tale om den tidligere landsbyskole, som senere husede byens bibliotek, inden ejendommen i midten af 90’erne blev ombygget til en nydelig og rummelig familievilla. Siden er huset respektfuldt renoveret, og I kan desuden se frem til en stor, stemningsfuld have.
Det er dermed en ejendom fra 1902, som elegant forener fortid og nutid. Højloftede rum, synlige…