Beskrivelse
Denne familievilla byder på en super funktionel indretning med store, lyse opholdsrum, separat børne- og forældreafdeling og en skøn have med terrasser mod syd og vest. Herudover byder den på en helt fantastisk beliggenhed i fredelige omgivelser indenfor et kvarters kørsel fra både Billund og Vejle. Ejendommen er opført i 1998 og siden da er den løbende vedligeholdt, hvilket betyder, at I stort set kan stille møblerne direkte på plads i de lyse rum. Der er gulvvarme overalt, og som billederne afslører, bliver taget algerenset ofte, så det nærmest fremstår som nyt.Opholdsrummene består af et skønt køkken alrum med charmerende elementer fra JKE med fyldninger i landlig stil. En halvmur adskiller køkkenet fra alrummet, og danner en lille disk, hvor børn eller gæster kan følge med i madlavningen. En fransk fløjdør fører videre ind i boligens store dagligstue, der ligesom alrummet har store vinduespartier, der næsten går fra gulv til loft. Der er tre soveværelser i boligen; to af dem ligger samlet i en børneafdeling med toilet i den ene ende af boligen, mens forældresoveværelset har privat badeværelse og ligger lidt for sig selv. Somrene tilbringes i den velanlagte have og særligt på de to dejlige terrasser, hvoraf den ene er overdækket. På aftenterrassen mod vest har de nuværende ejere bygget en hyggelig lounge med pallemøbler, som kan blive stående, hvis I ønsker det. Det gælder i øvrigt også gyngestativet med sansegynge. Til huset hører også en muret garage med elport og isoleret værksted/redskabsrum.Store Lihme er et hyggeligt lokalsamfund med en aktiv beboerforening, der årligt afholder forskellige arrangementer. I kan blandt andet glæde jer til sommerfesten, der afholdes på den anden side af vejen i det grønne område, som til hverdag går under navnet “Byparken”. I Ny Nørup – kun 1,2 km væk – ligger vuggestue/børnehave samt skole. Her er ligeledes mulighed for indkøb.Med andre ord er her chancen for at få et dejligt hjem med en skøn have og en superattraktiv beliggenhed. Book en fremvisning, hvis det lyder som noget for dig og din familie….