Beskrivelse
En dejlig etplansvilla venter jer i rolige omgivelser i Hedensted tæt på indkøbsmuligheder. Boligen har ingen dørtrin og er derfor også meget seniorvenlig. Planløsningen byder på to værelser, et badeværelse, et bryggers og et samlet opholdsmiljø med adgang til en udestue. Dertil kommer en god garage med integreret værksted. Nærmiljøet er ligeledes befolket af en del pensionister, og det forstår man godt i det stille kvarter med gåafstand til indkøb og busstoppested. Byen har flere fritidsaktiviteter i idrætshallen og svømmehallen, som kan nås på cykel, og vil I ud i det fri, er I også tæt på grønne omgivelser i skoven. Endelig kan I glæde jer over nærheden til motorvejen og Hedensted Station med regionaltog. Husets hjerte udfolder sig i køkkenet, der fremstår både moderne og enkel i sin indretning, og så er der en smart detalje i det høje bord med plads til fire stole, hvor hverdagens hurtige måltider kan nydes. En åben forbindelse leder til den rummelige stue, hvor dagslyset strømmer ind fra syd, øst og vest. Her er flere indretningsløsninger til sofagruppen og spisebordet, og så er der direkte adgang til en udestue, som forlænger sæsonen og giver videre adgang til terrassen. Resten af huset råder over to værelser med indbyggede skabe. Badeværelset kan både tilgås fra entrégangen og det tilstødende soveværelse, og som det sidste finder I bryggerset til vaskefaciliteterne. Hobbyprojekterne kan tage form i værkstedet, der ligger i forlængelse af garagen. Grunden er nem at passe med en velholdt have og en sydvestvendt terrasse til hyggelige sommerstunder. Opvarmes via fjernvarme – sælgers seneste årsforbrug er kr. 7.858,-.Skal I bo her? Ring allerede i dag for at booke en fremvisning. Vi står altid klar med råd og vejledning.Læs mere om område på www.hedenstederne.dk…