Beskrivelse
Lyst og lækkert længehus med spændende indretning
Med et hjem i Viborg kan I som børnefamilie nemt få hverdagen til at gå op i en højere enhed. I Viborg er der nemlig både flere gode indkøbsmuligheder og detailbutikker inden for kort afstand, der gør det bekvemt for jer at klare ugens indkøb, og til familiens yngste medlemmer ligger den nærmeste skole under 2 km væk. Viborg har også masser at byde på i forhold til hyggelige caféer og gode restauranter samt mange kultur-, kunst-, eller koncertoplevelser hele året rundt. Uanset hvad I er til, kan I helt sikkert finde det i Viborg.Viborg er dog meget mere end byliv. I og omkring byen finder I også skøn natur, når kroppen skal bevæges, eller hovedet skal tømmes for en stund. Med både skov, bakker, søer og fjord lige rundt om hjørnet, er der masser af muligheder for at komme ud i den friske luft alene eller hele familien samlet.Når I ankommer på Tørven 2, bliver I mødt af et spændende længehus med flere forskydninger, som giver et interessant udtryk.Husets entré er centralt placeret, og herfra kommer I direkte ind i det store køkken/alrum med skråloft. Her skaber de store vinduespartier, det dobbelte ovenlysvindue samt skydedørspartiet mod haven et lyst og indbydende rum. Køkkenet er udført i et gråt design, der matcher det klinkebelagte gulv helt perfekt. Her er der altså kælet for detaljerne, og det vil I tydeligt se. I køkkenet finder I også et skjult depotrum med god plads til opbevaring.Fra køkken/alrummet kan I via dobbelt franske døre gå videre til den hyggelige stue, som har et stort panoramavindue, der både giver et rigtig fint lysindfald og mulighed for at skabe en indretning lige efter jeres smag og behov.Ved siden af stuen finder I forældreafdelingen, som består af et soveværelse, et lækkert badeværelse samt et stort walk-in-closet med god opbevarings- og makeup-plads. I den anden ende af huset finder I en samlet værelsesafdeling med 3 værelser inklusiv eget badeværelse, som fint kan fungere som børneafdeling.Derudover har huset et funktionelt bryggers, hvor der er god plads til både opbevaring og vasketøj. Fra bryggerset er der direkte adgang til en stor garage med en ekstra bred port, som også fint kan fungere som indgang i hverdagen….