Beskrivelse
Charmerende villa med unikke detaljer
Beliggende på en stor og dejlig grund i Durup, byder denne indbydende étplansvilla på klassisk charme, unikke detaljer og masser af plads til en børnefamilie. Villaen har tre gode værelser, alle med indbyggede skabe, der sikrer rigelig opbevaringsplads og et ryddeligt udtryk. Det stilfulde badeværelse er udsmykket med unikke fliser og en fin glasbruser, der giver rummet karakter. Denne sans for detaljerne er et kendetegn ved hele hjemmet. Den store stue imponerer med sine store vinduespartier, der lader det naturlige lys strømme ind og skaber en indbydende og hyggelig atmosfære. Rummet er perfekt til både hyggelige familieaftener og festlige sammenkomster. Køkkenet, med sine charmerende træfacader i romantisk og traditionel stil, er i åben forbindelse med stuen og skaber en rummelighed og luftighed i hjemmet. Det lækre og praktiske flisegulv gør rengøring let og overskuelig. Fra køkkenet er der direkte adgang til et praktisk bryggers, udstyret med vaskemaskine, opvasker og masser af skabsplads, samt en bagindgang. Udenfor finder du en skøn, stor fliseterrasse, der bader i sol fra syd og vest. Her kan I nyde mange solrige timer og hyggelige grillaftener med familie og venner. Den fantastiske have byder på en velplejet plæne, en lille idyllisk sø, buske og blomsterbede en masse, samt en hyggelig bålplads. Her er der masser af plads til leg og afslapning, hvilket gør det til et ideelt sted for både børn og voksne. Her vil også være mulighed for selv at dyrke en masse dejlige grøntsager, og på den måde blive delvis selvforsynende. Villaen inkluderer også en garage og et udhus, som giver ekstra opbevaringsplads. Dertil kommer også et godt stort værksted, så her er rigelig plads til at makke med diverse hobbyprojekter. Beliggende i det hyggelige lokalsamfund Durup, finder I Dagli’ Brugsen, børnehave, pizzeria og svømmehal lige i nærheden. Derudover er der kun 7 minutters kørsel til Glyngøre og fjorden.
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC POULSEN & VESTER…