Beskrivelse
For ikke mindst den nye børnefamilie er det en virkelig fin ejendom, vi her kan præsentere på Tove Ditlevsens Vej 89. Boligen er nemlig velholdt og velindrettet. Både de ydre og indre rammer er i en overskuelig størrelse. Og du får adresse lige op ad et grønt areal, hvor børn og barnlige sjæle kan give den gas.Når vi er ved beliggenheden, er det bestemt også værd at fremhæve, at du får adresse for enden af et blindt og lukket vejområde. Lige på den anden side af skel løber en sti, som lader dig skyde hurtig og trafiksikker genvej til Hyldgårdsskolen, hvor du også finder pasningsmuligheder og hal.Hjemme på matriklen er huset fra 1986 i ét praktisk plan og byder på 106 gode kvadratmeter, og såvel inde som ude er der passet godt på det. I 2019 er der eksempelvis udskiftet vinduer og døre til den vedligeholdelseslette træ-alu-version. Emhætten, opvaskemaskinen, ovnen og induktionskogepladen i køkkenet er fra 2018.Den familievenlige planløsning giver dig et sammenhængende opholdsmiljø, hvor køkken-alrum og stue ligger i forlængelse af hinanden, og hvor der fra alrummet er udgang til terrassen i baghaven via en velanvendelig udestue.Den rummelige entré har plads til bryggersfaciliteter som opbevaring og tøjvask, og i husets modsatte ende er der etableret et separat forældreafsnit. Her ligger der et stort soveværelse med skabsvæg, og den tidligere hovedindgang er på smart vis inddraget til et lyst, mindre gangområde, der også kan benyttes til eksempelvis hjemmekontor eller walk-in-closet, og som har adgang til brusebadeværelset. Sidst, men ikke mindst, rummer boligen også to gode børneværelser.Udenfor får du i baghaven et terrasseområde, som hænger godt sammen med udestuen. Baghaven og terrassen er sydvendt, og børnene får fine vilkår for at boltre sig, da her er et legetårn og en sandkasse på mere end 50 m2! Bliver de trætte af at lege hjemme, er der som nævnt et grønt areal med boldbane lige ved siden af.Kontakt os for en nærmere præsentation….