Beskrivelse
Charmerende og idyllisk ejendom i Mølby.
Med en unik beliggenhed – hvor du har åen løbende gennem haven – får du her en særdeles charmerende ejendom med stråtækt tag i grønne omgivelser.
Fra entréen er der trappeopgang til soveværelset på 1. salen med flot lysindfald, herudover er der adgang til loftrummet. Entréen åbner, med flotte dobbeltdøre, op til den hyggelige stue som desuden er i åben forbindelse til køkkenalrummet med gulvvarme. Her oser af charme og landlig idyl med synlige bjælker, fra spisestuen er der desuden udgang til den overdækkede terrasse.
Flot lyst køkken, ligeledes i en stil som harmonerer med huset, her er god bord- og opbevaringsplads.
I forlængelse med køkkenet er en lille gang, et gæstetoilet med gulvvarme samt et hyggeligt værelse.
Fra baggangen er der adgang til bryggerset med plads til vaskemiljø samt fyrrum. Desuden er badeværelset med klinker, gulvvarme og bruseniche.
Haven er yderst velanlagt oase med mange hyggekroge, samt bede, højbede og frugttræer. Fra den rigtig flotte og charmerende sydvendte overdækkede træterrasse, der inviterer til hyggelige sommeraftener, er der en flot udsigt over haven. Endvidere er der også herfra kig ned gennem en hasselnøddelund til den brusende smukke Nørre Å. Her kan der både bades, fiskes og nydes mange gode stunder.
På grunden er desuden en carport med tilhørende skur til opbevaring.
Huset er beliggende i den lille landsby Mølby, som er med kort afstand til Sommersted, som har sin egen skole, børnehave og købmand. Der er et rigtig godt lokalsamfund og arrangeres årligt forskellige arrangementer for byens borger. Derudover er der 6 km. til Jels hvor der er indkøbsmuligheder, Jels Vikingespil og skøn natur omkring Jels Sø. Der er 10 km. til Vojens og 14 km. til Haderslev hvor de større indkøb mv. vil kunne foretages….