Beskrivelse
Velkommen til Tunø – Kattegat-øen med højt til himlen.
Her har vi fornøjelsen at byde indenfor til et hyggeligt og godt hus med god beliggenhed i byen. Det tager 10 minutter på cykel fra havnen, og der er kort afstand til alt på øen.
Boligen fremtræder flot og velholdt, og den byder på entre med adgang til lyst badeværelse med brus, et værelse og et køkken i åben forbindelse med opholdsstuen. Køkkenet er lyst og fra 2019. Der er udgang til terrasse mod syd-/vest.
1.-sal indeholder repos og 2 gode værelser, hvorfra der er udsigt over området ved boligen.
Der er carport og et godt redskabsrum. Grunden byder på hyggeligt udemiljø med nem have og gode flisebelagte terrasser til hygge, afslapning og ugeneret udendørs ophold.
Tunø kan noget med ro og gode oplevelser i uspoleret natur. Der er anledning til gå- og cykelture rundt på øen, og havnen med lystbådehavnen inviterer til hyggesnak med de mange som gæster øen.
Boligen har status som helårsbolig, men man kan ansøge om mulighed for flexbolig.
Interesseret? Så ring på telefon 40253061….