Beskrivelse
Indflytningsklar andelsbolig
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/10 – klik på billede –
HERLIG VELHOLDT ANDELSBOLIG MED ROLIG HAVE OG TERRASSE
Ualmindelig velholdt, hyggelig og lys lille andelsbolig med en skøn uforstyrret – og vedligeholdelsesnem – lille have, hvor der er plads til at nyde tilværelsen på terrassen i ro og mag.
Andelsboligen, der er på 76 kvadratmeter, er en del af en sund og velfungerende andelsforening, og beliggenheden er super god, for der er ikke langt til det, man har brug for i dagligdagen – men området er fredeligt, trygt og harmonisk. Det er nemt at flytte ind, for alt fremstår velholdt og klar til kommende beboere. Kvadratmeterne fordeler sig på et dejligt lyst og praktisk køkken med god skabs- og bordplads og åben forbindelse ind til den hyggelige og lyse opholdsstue, hvor der fint kan etableres både spise- og opholdsstue, et tidløst badeværelse med god stor bruseniche, gulvvarme og plads til vaskefaciliteter, og et dejligt soveværelse med god skabsplads og skønt lys. Alt fremstår meget velholdt og æstetisk indbydende, så mange vil meget hurtigt føle sig hjemme. Fint lille udhus i forbindelse med boligen, hvor der er plads til den mest nødvendige opbevaring.
Vildmarksbad kan medfølge i handlen….